23948sdkhjf

Landbrugsmaskine-fabrikanter reddes af eksport

På trods af manglende investeringsmuligheder hos danske landmænd oplever mange producenter af agroteknik fremgang for tiden.
Det skyldes, at producenterne i den grad er begyndt at kigge ud over Danmarks grænser, og specielt de østeuropæiske markeder viser god vækst for øjeblikket. Det skriver Børsen.

I 2012 eksporterede danske producenter af landbrugsmaskiner og agroteknik for i alt 11,9 mia. kr., og det var lig en stigning på 12 procent sammenlignet med året før. Men festen er ikke slut endnu, og hos brancheorganisationen Danske Landbrugsmaskinfabrikanter forventer man i år en eksport på næsten 13 mia. kr.

- Der er al mulig grund til at tro, at vi kan fortsætte. Der er et meget stort potentiale derude, blandt andet i Østeuropa, og det er min klare forventning, at vi kan udnytte det. Vi er kun lige begyndt, siger direktør i Danske Landbrugsmaskinfabrikanter, Allan Pedersen, til Børsen.

Den øgede eksport skal paradoksalt nok ses som et resultat af finanskrisen for fire år siden. Krisen satte nemlig en effektiv stopper for salget til hjemmemarkedet og tvang dermed producenterne ud over Danmarks grænser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084