23948sdkhjf

Generationsskifte hos Preben Z.

Preben Z. Jensen A/S har fuldført generationsskifte, idet Ulla og Ben Nielsens sønner, Jørgen Nielsen (37) og Jesper Nielsen (34) har overtaget ledelsen af firmaet.
Den nye ledelse kender Preben Z. ud og ind. Jørgen Nielsen, der er bankuddannet i Danske Bank og merkonom i markedsføring og regnskab, har arbejdet i firmaet siden 1990 og har hidtil været firmaets salgschef, mens Jesper Nielsen, der er er merkonom i markedsføring og indkøb, hidtil har været firmaets tekniske chef. Han har arbejdet 7 år i firmaet og har en baggrund som maskinarbejder, efterfulgt af 8 år ved militæret, hvor han som premierløjtnant bl.a. ledede opbygningen af den første danske militærlejr under krigen i Bosnien.

Sidst virksomheden gennemførte generationsskifte var i 1983, da Ben Nielsen, der tidligere var marketingdirektør i Plumrose, købte Preben Z. Jensen A/S.

Firmaet startede i 1946 med at sælge udstyr til slibning og polering af tandlægeudstyr, men har siden opbygget Danmarks absolut største samlede ekspertise og bredeste produktprogram af udstyr og anlæg til både håndværksmæssig og industriel afgratning, slibning, polering.

Produktprogrammet omfatter alt - lige fra forbrugsstoffer, håndværktøj i alle specialudgaver og til de største fuldautomatiske anlæg i millionklassen. Desuden tilbyder Preben Z. komplette løsninger på de miljøproblemer, som knytter sig til overfladebearbejdning.

Ben Nielsen sammen med den nye ledelse, sønnerne Jørgen Nielsen og Jesper Nielsen, ved et af Preben Z.’s velkendte produkter, et vibrationsslibeanlæg. Preben Z. råder over et omfattende internationalt netværk i kraft af en række eneagenturer for førende europæiske og amerikanske producenter af udstyr, eksempelvis Rösler, Dynabrade, Ersta, Lukas. Evnen til at udnytte dette netværk optimalt ved at inddrage internationale specialister til løsning af konkrete opgaver hos kunderne er en stor styrke hos Preben Z.

Samtidig udnytter Preben Z. sin brede ekspertise til, sammen med kunderne, at udvikle og fremstille specialudstyr, som ikke findes på markedet. Bl.a. har man udviklet og fået fremstillet sådanne specialløsninger til Grundfos, Louis Poulsen, Bang&Olufsen m.fl. Ofte indrages små specialiserede danske virksomheder i arbejdet.

Preben Z. har desuden i mange år satset kraftigt på rådgivning og information til kunderne. Herudover bistår man tekniske skoler ved at arrangere specialkurser for faglærere. Instruktørerne er her dygtige fagslibere som Preben Z. typisk henter ind fra kundernes virksomheder.

Generationsskiftet markeres med en reception fredag 17. september på firmaadressen Guldalderen 11, Hedehusene. Ved samme lejlighed markeres det, at Preben Z. pr. 1. september har overtaget UDDinter A/S. En virksomhed med en stærk position på markedet indenfor afrensning af industrielle emner med vand, luft, kemi og ultralyd.

Preben Z. har gennem årene jævnligt udvidet arbejdsfeltet ved at tage nye områder ind. Overtagelsen af UDDinter er dog den hidtil største udvidelse af arbejdsfeltet i virksomhedens historie.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063