23948sdkhjf

Emco Controls øjner kinesisk gennembrud

En stor kinesisk ordre er på vej til Hillerød-virksomheden, der samtidig forventer, at en betydelig del af omsætningen kommer til at ligge på det store marked om få år.
Emco Controls leverer udstyr til måling af flow, niveau og temperatur i fx kraftværker, olieselskaber og raffinaderier. Hillerød-virksomheden har nu fået kontakt til en kinesisk kunde, der har opfundet en metode, som kan gøre naturgas flydende ved hjælp af nedkøling, og de er på jagt efter udstyr til en række nye terminaler. Det skriver Hillerød-posten.

Indtil videre er kunden kun på tilbudsbasis, men lander Emco Controls ordren, så kommer den til at give virksomheden et godt puf i den rigtige retning på det kinesiske marked.

- Energiforbruget stiger og stiger i Østen, så de skal have bygget nye kraftværker hele tiden. Det gør så, at vi kan sælge flere af vores produkter. Der er et kæmpe potentiale for mere eksport, og det tror jeg også, der er for andre virksomheder. Der kunne Danmark og den danske stat godt kridte skoene lidt mere, mener jeg. Når vi er ude på messer rundt omkring, så har andre lande deres egne stande. Men ikke Danmark. Og det går jo ikke, for det er eksporten, vi lever af. Vi kan ikke leve af at klippe hinandens hår, siger direktør og ejer Henrik Lisberg til Hillerød-posten.

Emco Controls har allerede nu en tredjedel af de forventede ordrer for 2013 i hus, og det kinesiske tilbud skal blandt andet være med til at sikre en omsætningsfremgang på 30 procent. I det hele taget har Henrik Lisberg så store forventninger til det kinesiske marked, at det ikke vil være overraskende, hvis 40 procent af Emco Control’s omsætning kommer fra Kina om fem år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089