23948sdkhjf

Lemvigh-Müller nærmer sig omsætning på 10 milliarder

Teknik- og stålgrossisten har netop offentliggjort regnskab for 2022, og det viser en fremgang i omsætningen på 13 procent til 9,533 mia. kr.

I sit regnskab skriver Lemvigh-Müller, at fremgangen er drevet af stigende råvarepriser og øget salg på kernemarkederne.

- Året startede med en vis turbulens drevet af Covid-19-pandemien, træghed i forsyningskæderne samt krigen i Ukraine, hvilket blev efterfulgt af en stærk efterspørgsel på både teknik- og stålforretningen. Andet halvår 2022 har budt på faldende stålpriser og aftagende efterspørgsel, mens teknikforretningen har oplevet fortsat fremgang, skriver Lemvigh-Müller.

Overskuddet før skat endte på 439 mio. kr., hvilket var lig et fald på 142 mio. kr. sammenlignet med 2021. Lemvigh-Müller konstaterer dog, at faldet er som forventet, og resultatet betegnes som ”meget tilfredsstillende”.

- I løbet af 2022 har Lemvigh-Müller A/S udbygget den stærke position i de relevante markeder, hvor kunderne efterspørger leveringsstabilitet, brede sortimenter og værdiskabelse i samarbejdet. Lemvigh-Müller har fortsat et stort fokus på videreudvikling af e-handelsplatforme, sortimentsudvidelse og digitalisering af forretningsprocesser især indenfor produktdata. Dette er områder, hvor selskabet vil investere yderligere i de kommende år til fordel for kunder, leverandører og Lemvigh-Müller A/S, lyder det i regnskabet.

I 2023 forventer man en omsætning på niveau med 2022 og en overskudsgrad før skat på 2,5-4,0 procent.

- Vores forventning til 2023 er, at markedsforholdene i Danmark vil bære præg af økonomisk usikkerhed og et højt inflationspres især i begyndelsen af året, konstaterer Lemvigh-Müller.

Lemvigh-Müller A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta Mio. kr. Mio. kr
Nettoomsætning 9.532,6 8.471,8
Bruttoresultat 1.375,4 1.507,9
Resultat før finansielle poster 445,4 582,6
Resultat før skat 439,4 582,6
Årets resultat 341,4 451,8
Balancestatus 3.044,0 2.944,2
Egenkapital 1.294,6 1.313,2
Antal ansatte 1.453 1.408
Kilde: CVR

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Læs mere om: råvarer
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.329