Offensivt netværk for underleverandører
30 danske leverandører til især danske vindmøllekoncerner går sammen i netværk for at sælge ekspertise i udlandet.
Netværket etableres under Dansk Eksportforening. Og ifølge eksportchef Kurt Feldtfos i foreningen danner firmaerne netværket netop for at få adgang til at sælge ekspertise og produkter til andre, når der nu bliver færre at sælge til i Danmark.
- Det skaber måske lidt konflikt, men er der jo grænser for, hvor langt man kan strække sig. Og hvis en virksomhed ikke bliver valgt ud til at levere fortsat, så må den jo gøre noget for at hente omsætning, siger Kurt Feldfos til Dagbladet Børsen.