23948sdkhjf

God start for Hoyers nye uddannelsesprogram

I september 2012 startede de første ”graduates” på Hoyers nye udannelsesprogram ”The Hoyer International Graduate”.
The Hoyer International Graduate er et nystartet 12 måneders uddannelsesprogram, hvor Hoyer tager tre til fire nye medarbejdere ind årligt og giver dem en bred uddannelse i Hoyers produkter, systemer og arbejdsprocesser samt kultur og strategi.

- Formålet med uddannelsesforløbet er primært at uddanne kommende medarbejdere til at varetage vigtige funktioner i vores organisation. Vi har kontinuerligt behov for flere veluddannede
medarbejdere for at kunne opfylde vores vækststrategi, siger sales manager Thomas Klausen fra
Hoyer.

Kombination af uddannelse og praktik
Én af de tre, som startede på uddannelsen hos Hoyer i september, er Jonas Løgstrup Hansen. Han er uddannet cand.merc. i strategi og organisation fra Aalborg Universitet.

- Det som umiddelbart tiltrak mig ved uddannelsen hos Hoyer var kombinationen af praktik og uddannelse, siger Jonas.

Efter fire uger på lageret, for at få et indtryk af arbejdsgange og produkter, er Jonas nu i salgsafdelingen og så småt i gang med at indtaste de første ordrer. Det sker i tæt samarbejde med en mentor fra Hoyers salgsafdeling. Jonas arbejder i de kommende uger tæt sammen med sin mentor, primært for at blive fortrolig med Hoyers ERP-system.

Indtryk af hele processen
Anne Lauritsen, som er uddannet markedsføringsøkonom i innovation og iværksætteri, hørte første gang om uddannelsen hos Hoyer ved dimissionen, hvor hendes rektor fortalte om muligheden.

- Allerede på det tidspunkt blev det fremhævet, at Hoyer er en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig udvikling. Det tiltaler mig og passer rigtig godt til min mentalitet, siger Anne.

Hun synes, det har været interessant at starte på lageret hos Hoyer, og hun ser frem til også at skulle rundt i flere af Hoyers andre afdelinger.

- Det giver en god sikkerhed og troværdighed i mit kommende samarbejde med kunderne, at jeg har et hands-on indtryk af, hvordan man arbejder med hele processen fra produktion over kvalitetsstyring til levering af en færdig løsning hos kunden.

Prøver ting af i praksis
Annes store interesse er salg og i det hele taget samarbejdet med kunderne. Hun drømmer om med tiden at få salgsansvar for et marked eller en kundegruppe.

- Jeg har store forventninger til, at jeg gennem uddannelsesforløb hos Hoyer dels kan få prøvet mange af de ting af i praksis, jeg har lært på min uddannelse som markedsføringsøkonom dels kan tilegne mig ny viden og erfaring, siger Anne.

- Lige nu er fokus blandt andet på at tilegne mere teknisk viden om Hoyers produkter. Det er en rigtig spændende proces – og specielt når jeg efterfølgende kan bruge det i en konkret salgssituation med kyndig vejledning fra min mentor, fortsætter hun.

Ny viden
Lars Bruun Storm er den tredje af de tre graduates, som startede i september. Lars er uddannet cand.merc.jur. fra Odense Universitet og har arbejdet et år hos Odense Kommune. Han blev fra starten tiltrukket af muligheden for at tilegne sig ny viden og udvikle sig internt.

- Jeg har stor interesse for både salg og kvalitetsstyring, men jeg har ikke den store erfaring på områderne. Det forventer jeg blandt andet at kunne lære mere om gennem uddannelsen her hos Hoyer, siger Lars.

Allerede nu har han fået yderligere blod på tanden omkring kvalitetsstyring og de processer, som ligger bag.

- Vi har haft et par spændende dage sammen med de kvalitetsansvarlige hos Hoyer. P.t. har jeg en drøm om at komme til at arbejde med kvalitetsstyring hos Hoyer. Ét af de områder, som jeg synes er rigtig spændende, er kvalitetssikring af hele processen, når varer produceres i Kina til levering i Europa, siger Lars.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078