Elmia kastede spændende projekter af sig
Hasselager-virksomheden Metalwo gør status på en positiv Elmia Subcontractor 2012 i Jönköping.
Sådan lyder konklusionen hos Metalwo efter fire hæsblæsende dage på den svenske underleverandør-messe i sidste uge.
- Det er vigtigt for os at stå til rådighed og imødekomme konkrete efterspørgsler. Sverige er et af vores vigtigste eksportmarkeder, derfor skal vi også positionere os i forhold til, hvordan vores kunder agerer. Vi oplevede mange besøgende med handlekraft, beslutsomhed og med konkrete dagsordener. Det var alt sammen med til at gøre Elmia til et springbræt for skabelse af nye spændende projekter. Messen var med til at forbedre relationer til både eksisterende samt nye potentielle samarbejdspartnere, oplyser virksomheden.