23948sdkhjf

Suzlon tvunget til at skaffe ordrer

Den indiske vindmølleproducent Suzlon, der er ved at etablere et dansk brohoved for en international ekspansion, er tvunget til at skaffe sig ordrer på de internationale hovedmarkeder.
På kort sigt forventes det således, at Suzlon formentlig vil trykke priserne på en række projekter til skade for indtjeningen i bl.a. Vestas og Bonus.

Alene i USA er der vindmølleprojekter til en samlet værdi på cirka 30 mia. kr. i pipelinen. Og næste år ventes generelt at blive et nyt rekord-år for hele industrien med samlede investeringer i nye møller på 60 mia. kr. eller deromkring, så der er god timing bag oprettelsen af Suzlon Energi A/S, fremgår det af Dagbladet Børsen.

Per Hornung, der er topchefen i Suzlon Energi A/S, medgiver, at det vigtigste for ham – næstefter at etablere sin organisation med i første omgang 15 danske nøglemedarbejdere – er at få stillet nogle Suzlonmøller op. Det er ganske enkelt altafgørende for Suzlon, der i dag næsten udelukkende har snurrende møller på sit indiske hjemmemarked, at få nogle referencer internationalt, skriver Dagbladet Børsen.

- Jo flere referencer vi kan få hurtigt, jo bedre. Vores teknologi virker – Suzlon har masser af vindmøller, der kører i Indien – også store projekter. Men vi skal også vise, at vi evner at gennemføre projekter internationalt, siger Per Hornung til Dagbladet Børsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094