23948sdkhjf

H.J. Hansen skal ophugge tre udtjente korvetter

Niels Juel, Olfert Fischer og Peter Tordenskiold ender deres dage på Lindøværftet.
Korvetterne blev bygget i perioden 1978-1980 på Aalborg Skibsværft. Den sidste af korvetterne blev taget ud af aktiv tjeneste i august 2009.

Hver korvet er 84 meter lang og 10 meter bred. Korvetterne består at et jernskrog med en overbygning af aluminium, og hvert fartøj vejer omkring 1.100 ton.

Korvetterne vil blive hugget op i dokkerne på Lindø, hvor H.J. Hansen i 2012 også har ophugget coasterne
MS Copenhagen og Nordbjørn. Ophugningen vil tage lidt over en måned, og før selve ophugningen vil der blive foretaget en miljøsanering af fartøjerne. H.J. Hansen forventer, at modtage korvetterne på Lindø i januar måned.

- H.J. Hansen arbejder aktivt med at udnytte faciliteterne på Lindø og de muligheder, det giver for at løfte større og mere komplekse genvindingsopgaver for den maritime sektor. Vi har især fokus på skibsophug og ophugning af boreplatforme, som er områder med store krav til teknologi, anlæg og miljøforhold, skriver H.J. Hansen i en pressemeddelelse.

Over 95 procent af korvetterne vil blive genvundet. Jernet og metallerne bliver til råvarer, som kan indgå i produktionen af nye produkter.

- Vi er glade for, at skulle løse denne opgave for Det Danske Forsvar. Der er en lang række nationale og internationale krav og betingelser omkring miljø, arbejdsmiljø og materialehåndtering, der gælder, når et skib skal hugges op. Og vi har den fornødne ekspertise, styresystemer og de helt rigtige faciliteter, hedder det i pressemeddelelsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078