Grundfos holder Bjerringbro varm
Med et nyt energianlæg kan fjernvarmebrugerne i Bjerringbro fremover varme sig på den varme, der bliver til overs i forbindelse med Grundfos’ køling af fabrikkens maskiner.
Det er virksomheden Enopsol, der i samarbejde med Grundfos og Bjerringbro Varmeværk står bag det nye anlæg, som torsdag indvies med deltagelse af både klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard og Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.
ATES-systemer giver en energibesparelse på op til 90 procent
Selv i sommermånederne, hvor fjernvarmebrugerne ikke har brug for varme, kan anlægget udnytte den overskydende varme. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen fra virksomheden Enopsol, som er totalleverandør af det såkalte ATES-anlæg - Aquifer Thermal Energy Storage – forklarer:
- Idéen ved et ATES-system er, at virksomheden kan spare op til 90 procent af energiforbruget på elregningen til køling, da det er meget dyrt at fjerne varme med kølekompressorer, som er den gængse metode i dag. En kølekompressor fungerer på samme måde som et køleskab, hvor man hiver varmen ud af køleskabet og sender det ud i lokalet, derfor er køleskabet varmt bag på. Det samme gælder kølekompressoren. Den står bare udenfor og lukker al overskudsvarmen ud til gråspurvene. Men på den her måde kan fabrikkerne udnytte spildvarmen og få store besparelser på elregningen.
- Vi lagrer varmen om sommeren, hvor fjernvarmeværket ikke har brug for den, og om vinteren sender vi den så over til fjernvarmeværket. Vi regner med, at omkring 80-85 procent af det, vi lagrer om sommeren, kan vi levere til fjernvarmeværket om vinteren. Om vinteren får de varmen fra lageret, men også direkte fra Grundfos via varmepumpen, fortæller Stig Niemi sørensen.
Et komplekst energisystem
Det nye anlæg er et komplekst energisystem, der består af tre hovedelementer: Grundfos, som producerer overskudsvarme og har behov for køling – et såkaldt ATES-lager (Aquifer Thermal Energy Storage), der ligger omkring 700-800 meter fra fabrikken – og varmepumpen, som tilhører Bjerringbro Varmeværk, der skal sende fjernvarmen videre ud til forbrugerne.
ATES-lageret er i dette tilfælde en nedlagt kildeplads til Bjerringbro Vandforsyning. Herfra pumpes grundvandet op fra to boringer og ind i en varmeveksler. Det opvarmede kølevand fra fabrikken bliver kølet lidt ned af grundvandet i to varmevekslere, hvorefter det bliver sendt retur til fabrikken. Grundvandet bliver til gengæld varmet lidt op af det varme kølevand og derefter ledt tilbage i undergrunden, der med en struktur af sand og sten, fungerer som energilager.
Et partnerskab mellem Grundfos og Bjerringbro Varmeværk
Grundfos og Bjerringbro Varmeværk har tilsammen investeret 34 mio. kr. i det nye energisystem. En investering som partnerne har fordelt ligeligt, og som forventes at have en tilbagebetalingstid på 12-13 år.
- Det er lang tid i industrien, men i kraftvarmesektoren er det jo ikke så lang tid, forklarer senior miljøkonsulent hos Grundfos, Klaus E. Christensen. Han forventer, at det nye energisystem vil medføre en årlig energibesparelse på omkring 3 mio. kr., som Grundfos og Bjerringbro Varmeværk fordeler 50/50.
- En del af besparelsen ligger i, at der ikke bliver brændt så meget gas af på varmeværket samt i et mindre elforbrug på Grundfos, forklarer miljøkonsulenten.
Oven i de energimæssige besparelser kommer desuden en årlig CO2-besparelse på 3.700 ton. Dermed er det nye anlæg en god klimamæssig såvel som økonomisk investering for Grundfos. Og det er en investering, som ifølge Klaus E. Christensen desuden skal være med til at styrke virksomhedens profil.
- I Grundfos har vi en stærk bæredygtighedsprofil. Vi vil gerne vise, at vi gør en forskel på miljø- og bæredygtighedssiden blandt andet ved at få systemer, som flytter sig ud over det, man kan forvente. Vores produkter handler jo meget om at reducere energi, og der vil vi jo gerne have, at vores kunder kan se, hvad vi selv gør for at bruge mindre energi. Vi kalder det at tage vores egen medicin, fortæller han til Metal Supply og tilføjer:
- Danmark har en målsætning om at blive fri for brug af fossile brændstoffer i løbet af en årrække. Og der vil vi gerne være med til at vise teknologier, som kan bringe Danmark i den retning.
Fremtiden for flere fjernvarmeværker
Hos Enopsol er civilingeniør Stig Niemi Sørensen overbevist om, at mange flere fjernvarmeværker i fremtiden kan få gavn af ATES-konceptet.
- Det er i familie med geotermi, som jo er forbundet med en meget stor økonomisk risiko. Men her er den økonomiske risiko meget mindre, fordi vi ikke borer flere kilometer ned i undergrunden, men måske kun omkring 100 meter, forklarer han og tilføjer:
- Systemet kan også lagre solvarme og dermed i princippet lave fossilfri varme, for det kører kun på elektricitet, og det kan jo komme fra vindmøller. Det er en af de måder, vi kan omstille energisystemet på frem mod 2050.
