23948sdkhjf

GEA Process Engineering i solid vækst

Ingeniørkoncernen fra Søborg omsatte sidste år for over 2 mia. kr. ved at udvikle maskiner og udstyr til den globale fødevareindustri.
GEA Process Engineering øger nu omsætningen for fjerde år i træk. Koncernens netop offentliggjorte regnskab viser, at ingeniørgiganten omsatte for 12,7 mia. kr. sidste år.

Der er hermed tale om en omsætningsfremgang på over 50 procent. Ordreindgangen stiger på samme måde med godt 60 procent, og indtjeningen (EBIT) ender på 1,2 mia. kr. i 2012. Det skriver Berlingske Business.

Organisationen skal geares
Ifølge koncerndirektør i GEA Process Engineering, Anders Wilhjelm, har væksten været et resultat af, at hele organisationen er blevet gearet til at skabe mere værdi.

- Man skal konstant udfordre de myter, der er lagret i en virksomhed både i gode og dårlige tider. Da jeg kom til i 2008, var der her i koncernen en generel holdning til, hvilke indtjeningsmarginer man kunne få. Man bildte sig ind, at hvis det gik rigtig godt, kunne man lige præcis ramme 6 procent i EBIT-marginen, og i dårlige år var der reelt ingen nedre grænse, siger Anders Wilhjelm til Berlingske Business.

En stigende efterspørgsel
GEA Process Engineering har 5.600 ansatte i flere end 50 lande. Koncernen udvikler og sælger maskiner og procesudstyr til de største internationale virksomheder inden for drikkevare- og fødevareindustrien såsom Danone, Kraft, Heineken, Carlsberg, Nestlé, Guiness og Arla.

Væksten i koncernen har delvist været drevet af en stigende efterspørgsel inden for fødevarer i takt med, at befolkningstallet stiger. Det forventes, at efterspørgslen på fødevarer, foder og plantemateriale vil stige 70 procent over hele verden frem mod 2050, skriver Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11