Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
John Krøier Jensen er udtrådt af bestyrelsen hos Dansk Overfalde Teknik ApS (kilde: Børsen).
Dansk Overflade Teknik er specialiseret inden for varmforzinkning, metallisering og maling.
Johnson Controls Denmark
Bruno Nicolas, Frankrig, er indtrådt i bestyrelsen hos Johnson Controls Denmark i stedet for Thomas Lowery, Belgien (kilde: Børsen).
Johnson Controls Denmark producerer industrielle køleanlæg.
LightPack
Kristian Steinholm og Michael Nørgård indtræder i ejerkredsen hos LightPack sammen med den tidligere ejer Torben Damm. Kristian Steinholm får ansvaret for administration, Michael Nørgård for udvikling samt nye produktområder og Torben Damm fortsætter som salgsansvarlig.
Lightpack er totalleverandør af eksportemballage.
Morsø Jernstøberi A/S
Ebbe Pelle Jacobsen, Belgien, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Morsø Jernstøberi A/S. Samtidig er Morten Windfeldt Jensen indtrådt som bestyrelsesmedlem (kilde: Børsen).
Morsø Jernstøberi A/S producerer brændeovne.
Roll-o-Matic A/S
Per Kærsgaard er indtrådt som bestyrelsesformand hos Roll-o-Matic i stedet for Steen Aabo (kilde: Børsen).
Roll-O-Matic har speciale i udvikling, fremstilling, renovering og salg af specialmaskiner til den plastfoliearbejdende industri.
VM Tarm A/S
John Sohn Christensen er indtrådt i bestyrelsen hos VM Tarm A/S i stedet for Johannes Poulsen (kilde: Børsen).
VM Tarm A/S bygger tankbiler til transport af mælk, kemikalier, foder, øl, gylle, asfalt og slam.