FLSmidth indfrier forventninger til 2012
Med en omsætning på 25 mia. kroner i 2012 indfrier FLSmidth sine forventninger til regnskabsåret. Samtidig falder resultatet før skat.
Koncernens ordrebeholdning steg i perioden ni procent til 29.451 mio. kr. imod 27.136 mio. kr. året før.
Forventningerne for FLSmidth & Co. A/S i 2013 er blandt andet en koncernomsætning på 27-30 mia. kroner.
Koncernen oplyser desuden, at forretningsområdet Cembrit skal sælges fra og derfor i årsregnskabet rapporteres som ophørende aktivitet.