23948sdkhjf

Tilfredsstillende regnskab fra AO Johansen

Vvs- og byggevaregrossisten kom ud af 2012 med fremgang på bundlinjen.
I alt omsatte AO Johansen for 2,273 mia. kr. i 2012 mod 2,366 mia. kr. året før. Tilbagegangen på 93,4 mio. kr. kan primært henføres til koncernens aktiviteter i Sverige og Estland.

Omsætningsfaldet kunne dog ikke mærkes på koncernens indtjening. Resultat af primær drift (EBIT) blev på 127,3 mio. kr. mod 118,5 mio. kr. i 2011, og overskuddet før skat på 121,9 mio. kr. er 16,0 mio. kr. bedre end i 2011.

- AO har i 2012 arbejdet på at tilpasse virksomheden til at opfylde kundernes behov, som i stigende grad fokuserer på nærhed, effektiv service samt rettidig levering af et bredt produktsortiment til konkurrencedygtige priser, skriver AO Johansen i sit årsregnskab.

I 2013 forventer AO’s ledelse at kunne holde et resultat minimum på niveau med 2012.

- Ledelsen forventer, at aktiviteten på AO’s primære markeder i 2013 vil være på niveau med 2012. Etablering i Stockholm samt erhvervelsen af Betongkomplement i Stockholm AB vil give en mindre øgning i omsætningen, men vil være resultatneutral i 2013, skriver AO Johansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112