23948sdkhjf

Ny robot i drejeafdelingen hos Prodan

Prodan har netop ibrugtaget en ny robot i drejeafdelingen, der giver mulighed for serieproduktion på drejebænkene med en lille lønandel.
Den nye robot i drejeafdelingen kan efter påfyldning af det ønskede materiale og programmering, selv indsætte og udtage emner fra drejebænken. Efter udtagning kan robotten selv foretage stikprøvekontrol af emnerne og lægge dem i pallen. Skulle der være afvigelser i forhold til kvalitetsmålingerne, giver den besked til maskinen om at rette ind til nominelle mål eller skifte over til søsterværktøjer inden videre produktion. Robotten egner sig godt til serieproduktion af emner på drejebænken. Serier helt ned til 50 stk. kan med fordel produceres med hjælp fra den nye robot.

Den nye investering skal gøre Prodan i stand til at give deres kunder konkurrencemæssige priser på serieproducerede emner på drejebænken.

- Vi er konstant på udkig efter maskiner, der kan reducere ensidig, manuelt arbejde hos vore medarbejdere, så vi kan udnytte deres faglige evner til de mere komplekse opgaver. Det giver stor medarbejdertilfreds og øget konkurrenceevne, udtaler Prodans fabriksdirektør Freddi Jensen.

Prodan er en moderne, dansk maskinfabrik, der arbejder som total- og systemleverandør af emner i metal til forskellige formål og til mange brancher i hele Skandinavien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.266