Preben Z. Jensen A/S
Preben Z. Jensen blev grundlagt i 1946 og opererer inden for salg af materialer til afgratning, slibning og polering. Hertil er koblet et stort sortiment i slibe- og polermaskiner, såvel håndbetjente, som store automatiske anlæg, enten robotstyrede eller CNC styrede.
Sammen med internationale specialister løses opgaver, når den rigtige kombination af slibe- eller polermaterialer skal findes.
Med vort store lager af slibe- og polermaterialer og gennem vore mange eneagenturer dækkes hele området så bredt at vi er parat til at løse selv den sværeste opgave.
Efter opkøb af UDDinter A/S i 2004 kan vi desuden løse alle opgaver indenfor affedtning. Vi kan både tilbyde alkaliske løsninger samt løsninger med modificeret alkohol. Hertil kommer en bred vifte af løsninger baseret på ultralyd.