Fredericia Maskinmesterskole
Videncenteret er en afdeling under Fredericia Maskinmesterskole og hensigten med centeret ses i gældende mission og vision, som begge er gengivet her:
Mission:
Missionen for Center for Drift og Vedligehold (CDV) er at bidrage til øget værdiskabning og konkurrencekraft i industrien, det offentlige og søfarten. Dette ved højnelse af kompetenceniveauet af virksomhedernes og Fredericia Maskinmesterskoles ansatte gennem læringsformidling, konsulentarbejde og udvikling inden for drift og vedligehold.
Vision:
Center for Drift og Vedligehold vil være et videnscenter, der er den foretrukne samarbejdspartner når erhvervslivet søger udvikling og læring inden for drift og vedligehold samt en attraktiv samarbejdspartner inden for områderne energi, sikkerhed og miljø. CDV vil udbyde og udvikle uddannelse på alle niveauer indenfor foranstående.
CDV vil arbejde såvel nationalt som internationalt.
CDV skal være en attraktiv arbejdsplads, der tiltrækker og fastholder medarbejdere.
CDV deltager aktivt i den offentlige debat og meningsdannelse omkring vedligeholdsrelaterede emner.