23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Aluminium / Vejledning angående transport og lagring af rå aluminium

Udløber
31. december 2030

Hvis aluminium uden overfladebehandling håndteres eller opbevares forkert, kan der opstå skader på overfladen.

Vær derfor opmærksom på følgende:​
 
​Fugt under transport
Under transport kan regnvand trænge gennem emballagen og ind til metallet. Kontroller derfor ved modtagelsen om emballagen er våd eller ser ud til, at have været fugtig. Der skal gøres indsigelse overfor fragtfolkene, og ligeledes noteres på følgeseddel eller fragtbrev. Våd emballage skal fjernes og fugt på materialet skal fjernes med en klud eller en varmluftsblæser.

​Transportskader i øvrigt
Mekanisk eller kemisk påvirkning kan ødelægge aluminium. Kontroller ved modtagelsen om emballagen er intakt eller der er tegn på mekaniske påvirkninger fra stød eller berøring med kemikalier. Der skal gøres indsigelse overfor fragtfolkene, og ligeledes noteres på følgeseddel eller fragtbrev

Udendørs opbevaring
Midlertidig opbevaring kan ikke altid undgås f.eks. på byggepladser. Pas på regn og stænk og undgå kontakt med andre byggematerialer, især kalk, mørtel og lignende. Dæk materialet til, men der skal være luftcirkulation mellem tildækningen og materialet. Selv om aluminium er korrosionsbestandigt skal det opbevares og transporteres rent, tørt og luftigt.

​Kondensfugt under lagring
Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft. Derfor dugger dine briller, når du en kold vinterdag går ind i en varm stue, og derfor dugger et snapseglas.

​Hvis du læsser aluminium fra en kold lastbil, f.eks. 2 grader, ind på et lager der er 16 grader varmt med en fugtighed på 60 %, dannes kondensfugt på overfladen, idet dugpunktet ligger omkring 7 grader.

Vær derfor på vagt hvis temperaturforskellen mellem det kolde aluminium og (det varme) lagerlokale er større end 8-10 grader, og lad opvarmningen ske gradvis.

​Ved en høj luftfugtighed (især om sommeren, hvor den ofte er over 60 %) er den tilladte temperaturforskel mindre.
Kondenskurven er vist herunder.
Under kurven er der ikke fare for kondens, da luften kan bære det tilførte vand.

Læs mere om Indulak A/S her

Indulak A/S
Klintevej 6
8653 Them
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK59647717

Kontaktperson

PLJ
Peter Lynge Jensen
Direktør
plj@indulak.dk

Send til en kollega

0.141