Brimas er specialister i svejsning og har specialiseret sig i svejsning og bearbejdning af rustfri stål, aluminium og jern.
I den følgende tekst kan du læse mere om svejsning og de forskellige typer af svejseprocesser.
Historie
Den tidligste svejseproces er modstandssvejsning, der udvikledes i 1886 i USA. Allerede året efter blev kulbuesvejsningen udviklet i Rusland. Kort efter, i 1891 og af en anden russer, blev denne metode videreudviklet til at benytte smeltelige metalelektroder. I 1902 blev gassvejsning udviklet af en svensker, ligesom en anden svensker i 1905 videreudviklede de smeltelige metal-elektroder til de beklædte elektroder, der kendes i dag.

Svejseprocessen havde svært ved at vinde indpas i industrien, og først under 2. Verdenskrig kom det store gennembrud, da man i USA masseproducerede handelsskibe, de såkaldte Liberty-skibe, med elektrosvejsning som alternativ til den traditionelle nitteproces.

Herefter begyndte industriens krav at drive den videre udvikling, og mere automatiske processer blev udviklet, fx pulversvejsning i midten af 1940'erne. TIG-processen blev ligeledes udviklet i denne periode, MIG/MAG-processen i 1950'erne, elektronstrålesvejsning i 1957, og lasersvejsning sidst i 1960'erne.

GENERELT OM SVEJSNING
Svejsning af metal er en termisk sammenføjningsproces til permanente samlinger. Svejsningen udføres typisk ved, at emnerne opvarmes lokalt til deres smeltetemperatur, hvorved det smeltede materiale flyder sammen. Efter størkning fremkommer samlingen, der benævnes svejsningen. Svejsning kan udføres i punktsvejsning eller som strenge, der ofte betegnes en svejsesøm. I specielle tilfælde kan en svejsning dække en hel flade. Processen kan udføres med eller uden brug af tilsatsmateriale.

SVEJSESØMME
Svejsesømme inddeles i to grupper:

Stumpsømme, hvor emnerne støder op til hinanden og danner en lige vinkel (180°), og kantsømme, hvor emnedelene indbyrdes danner en ret vinkel (90°). Mellemrummet mellem de dele, der skal svejse sammen, benævnes fugen. Fugegeometrien kan udformes forskelligt og benævnes efter det bogstav, den ligner, fx en I-, V-, Y- eller X-fuge. Nogle fugeprofiler kan svejses fra den ene side, andre skal svejses fra begge sider.

Opfyldning af svejsefuger kræver ofte flere svejsestrenge, hvilket specielt er tilfældet ved svejsning af store godstykkelser. I tilfælde af svejsninger der kræver flere svejsestrenge, svejses alle svejsestrenge ikke nødvendigvis med samme svejsemetode.
Det smeltede materiale skal beskyttes imod oxygenangreb, idet smeltet metallisk materiale ved høje temperaturer vil gå i forbindelse med luftens oxygen og skabe oxider. Oxiderne har en negativ indflydelse og påvirkning på svejsningens egenskaber og er derfor uønskede.

Ved at forhindre oxygen i at komme i forbindelse med smeltebadet, i forbindelse med svejsningen eller blot med det opvarmede materiale, kan oxiddannelse helt eller delvist undgås. Der kan for eksempel anvendes en gas (beskyttelsesgas) til fortrængning af oxygen, eller der kan anvendes et materiale, der hindrer oxygens adgang til det opvarmede materiale. Oxidationsbeskyttelse kan desuden være nødvendig på bagsiden af svejsningen, da emnet også opvarmes her. Hertil anvendes der baggas, dvs. en beskyttelsesgas, der interagerer med svejsningen fra bagsiden.

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål
Send din ordre eller forespørgsel - vi svarer inden for 24 timer
+45 76 25 90 30 ordre@brimas.dk