Restspændinger i f.eks. stål- og aluminiumskomponenter fremkommer og opbygges under forarbejdningsprocesserne eller under drift. Disse spændinger har stor betydning for materialets egenskaber og modstandsdygtighed overfor udmattelse og dermed komponentens levetid. Teknologisk Institut - Materialer kan hjælpe.

Ud fra informationer om niveauet af spændingerne og deres fordeling kan man opnå bedre, billigere og mere pålidelige produkter f.eks. ved at validere Finite Element (FE) modeller. Man kan: 

• Opnå optimerede komponentdesign og produktionsprocesser
• Reducere unødvendigt høje sikkerhedsfaktorer og dermed opnå reduktion i materialeforbrug
• Optimere produktudviklingsprocesser og reducere time-to-market
• Forbedre produkters levetidsestimater

Ved at benytte røntgen- eller neutrondiffraktion kan den fulde 3D stress-tensor i komponentens indre bestemmes på en ikke-destruktiv måde og med færre begrænsninger på komponentens geometri. Dette er ikke muligt med mere gængse teknikker såsom hulboring, contour mapping og røntgendiffraktion med laboratoriekilder. Da diffraktionsteknikker er ikke-destruktive giver det mulighed for at følge udviklingen af spændingerne under f.eks. en udmattelsestest eller under bestemte produktionstrin.

Valget af røntgen- eller neutronteknik afhænger af hvilken rumlig opløsning der er påkrævet og hvor dybt inde i materialet der skal måles. Kontakt os og få hjælp til at håndtere dine restspændinger.