23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Vandkulturhuset vælger højkvalitetskomponenter til vandbehandling

Udløber
3. marts 2026

Landets vel nok mest spektakulære svømmehalsbyggeri får otte bassiner fordelt over flere etager. Vandeksperterne Aqua-Teknik henter ny teknologi bag badeoplevelsen fra fødevareindustri og kraft-varme-værker.

Mange entreprenører har i årenes løb brændt fingrene på de teknisk komplekse svømmehalsbyggerier. Derfor er der ofte kun nogle få aktører, der byder ind på dem. Branchens måske mest erfarne er Aqua-Teknik, der siden 1987 har leveret bassiner, anlæg til vandbehandling og inventar til svømmehaller i både ind- og udland.

Sammen med MT Højgaard bygger Aqua-Teknik det nye Vandkulturhus på Papirøen, et 5.000 kvadratmeter svømme- og havnebad med wellness- og foreningsfaciliteter. Armatec leverer højkvalitetskomponenter til badets vandbehandlingsanlæg. Det drejer sig om udstyr, der allerede er udbredt i bl.a. vandværker og procesindustrien.

»Vandkulturhuset på Papirøen har otte bassiner i både stueetagen og på første sal i forskellige udformninger, lige fra et 25-meters bassin til mindre bassiner som en plunge pool med isvand til to personer,« forklarer André Carlsen, teknisk chef i Aqua-Teknik.

»Både bygherren og entreprenøren er meget opmærksomme på kvaliteten. De vil være så sikre som muligt på, at der ikke bliver problemer med hverken bassiner eller procesanlæg. Derfor blev vi bedt om at være med. Vi har kompetencerne til at lave dels vandbehandlingen, men også implementeringen i byggeriet og i bassinerne. Og vi kan dokumentere det med en række aktuelle referencer fra store svømmehalsprojekter.«

Netop på grund af de høje kvalitetskrav til vandbehandlingen valgte man Armatec som leverandør af centrale komponenter i anlægget. Armatec har i 60 år leveret ventiler og aktuatorer til den danske vandbranche og samarbejder med en række europæiske leverandører af kvalitetskomponenter, der er testet og godkendt i forhold til de skrappeste krav i branchen.

Først med automatisk returskyl
Vandkulturhuset på Papirøen, der står færdigt ultimo 2025, rummer inden- og udendørs bassiner, japansk bad, wellnessafdeling og træningsfaciliteter. Det hele forbindes af én samlet teknisk løsning til vandbehandling leveret og monteret af Aqua-Teknik med inspiration fra procesindustrien. Det er et af de første anlæg herhjemme med automatisk returskylning og motorventiler på hele anlægget.

Løsningen er velkendt og anvendes bredt på industrielle procesanlæg såsom mejerier, bryggerier og kraft-varmeværker. Hidtil har svømmebadsbranchen imidlertid været tilbageholdende med at skifte fra den gammelkendte manuelle betjening til automatik. Men det er ved at ændre sig.

»Man er måske lidt mere afventende i sin tilgang og venter typisk med at indføre ny teknologi til den er 100 procent gennemprøvet,« vurderer André Carlsen.

»Et vandbehandlingsanlæg til en svømmehal er mindst lige så teknisk komplekst som et industrielt procesanlæg. Den nye teknologi udelukker både menneskelige fejl og sparer tid, så man kan frigøre medarbejderne til andre opgaver. Ud over Vandkulturhuset implementerer vi automatisk returskylning og motorventiler i svømmehallen på den nye Arenakvarterets Skole i Ørestaden. Jeg tror også, vi kommer til at se, at mange eksisterende svømmeanlæg rundt omkring i landet vil blive opdateret med tilsvarende automatik-løsninger.«

Skylning efter behov
Ifølge André Carlsen bliver næste skridt i udviklingen det, man i branchen kalder behovsstyret skylning. I stedet for at skylningen af filtre foregår i faste intervaller, fortæller sensorer personalet, hvornår det er tid til skylning. Vandkulturhusets vandbehandlingsanlæg er bestykket med 25 filtre, hver især fyldt med 10-15 ton AFM-glas eller aktivt kul. De skylles ca. en gang om ugen, ikke fordi de er beskidte, men fordi de gradvist stopper til, og det derfor kræver uforholdsmæssig meget energi at presse vandet igennem filtrene.

Helt overordnet mener André Carlsen, at vi fremover vil se vandbehandlingsanlæg, der gennem øget automatisering bliver mere ressourcebesparende og bæredygtige. Teknologien er på plads, og myndighederne er også begyndt at åbne op for de nye muligheder.

»Vores nye anlæg på Vandkulturhuset Papirøen og Arenakvarterets Skole er begge forberedt til behovsstyret drift og skylning. Når det en dag bliver aktuelt, kræver det derfor kun opsætning. «

Vandbehandling med komponenter i høj kvalitet
Bygherren, Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen, har valgt at fokusere skarpt på kvalitet og driftssikkerhed i Vandkulturhusets vandbehandlingsanlæg.
Armatec har bl.a. leveret Wouter Witzels butterflyventiler, både til Vandkulturhuset og til Arenakvartets Skole i Ørestad. Butterflyventilerne fra Wouter Witzel har et unikt design på klappen og fast vulkaniserede liner og udmærker sig ved lavt drejningsmoment, let betjening og lang levetid.

Endvidere er der leveret AQ-elaktuatorer fra Bernard til omstyring af ventilerne for automatisk drift. AQ-aktuatorerne er leveret til on-off-drift og udmærker sig ved kompakt design, lav vægt, synlig stillingsindikator, hurtiggreb for manuel betjening samt livstids-fedtsmurt gear.

Armatec A/S
Mjølnersvej 4-8
2600 Glostrup
Glostrup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42685313

Kontaktperson

JH
Johnny Heidler
jo@armatec.com

Send til en kollega

0.045