23948sdkhjf
Del siden
Kursus

Skriv brugsanvisninger til maskiner

Periode(r)
Løbende optagelse

Maskindirektivet stiller strenge krav til indholdet af brugsanvisninger til maskiner. Det er en udfordring for den der skal skrive brugsanvisningerne.

På dette kursus får du redskaberne til at kunne skrive den gode brugsanvisning til maskiner.

Du får overblik over regelgrundlaget og proceduren for CE-mærkning og lærer en model og skabelon for den gode brugsanvisning.

Udbytte
Du lærer at skrive en brugsanvisning, der overholder kravene fra Maskindirektivet (og Arbejdstilsynet) og lærer hvordan du indsamler oplysninger fra risikovurdering, standarder mv. Du bliver bekendt med regelgrundlaget, proceduren for CE-mærkning og ansvar og pligter hos maskinfabrikanten.

Dette kursus er ikke et skrivekursus. Det forudsætter vi du kan. Det du lære her, er at skrive en brugsanvisning til maskiner der opfylder lovkrav og forholde sig til fabrikantens ansvar

Kursusindhold

På kurset kommer vi igennem følgende emner:

Formålet med brugsanvisning til maskiner
En brugsanvisning for en maskine skal afgrænse, hvad maskinen må bruges til. Den skal sikre, at brugeren kan læse hvordan maskinen bruges sikkerhedsmæssigt fornuftigt. Vi gennemgår:

*Brugsanvisningens rolle og funktion og forfatterens opgave
*Fabrikantens brug af brugsanvisningen til afgrænsning af ansvar

Lovgivning og regler
Lovgivningen fastsætter detaljerede krav om, hvilke oplysninger der som minimum skal være med i en brugsanvisning. Vi ser på:

*Myndighedskrav, Arbejdstilsynets krav, Maskindirektivets krav og andre regler
*Maskindirektivets filosofi, risikovurdering, CE-mærkning og standarder

Brugsanvisningens indhold
Brugsanvisningen er et retsgyldigt dokument på linje med kontrakten. Mangler information og afgrænsning af maskinens brug i brugsanvisningen, kan det medføre både erstatningsansvar, krav om tilbagekaldelse, efterlevering mv. Vi ser på principper for skrivning af maskiners brugsanvisning

*Brugsanvisningens indhold og procedure for skrivning
*Oplysningskrav om maskines anvendelse
*Advarsler og mærkning, piktogrammer, lyssignaler, maskinskilt og CE-mærket
*Udformning af den gode brugsanvisning til forskellige målgrupper og på forskellige sprog

Den gode brugsanvisning
En god brugsanvisning er med til at øge maskinens sikkerhed og medvirker også til at give et godt indtryk af fabrikanten som professionel leverandør. Vi ser på det du skal bidrage med:

*Produktionsplan for en brugsanvisning herunder indsamling af data
*Kort om disponering og opbygning samt skriveprocessen
*Produktion og deadlines
*Skrivning og korrektur, samspil med tegnestue, salg, og andre samt trykning og levering
*Brug af standarden DS/EN 82079:2013 Brugsanvisninger

For mere information om kurset om kursusdatoer se Maskinsikkerhed ApS' hjemmeside

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Undervisningsadresse

Middelfart og Ballerup/Glostrup
Alle regioner
Danmark

Send til en kollega

0.046