Operatør til produktion
RMIG søger en kvalitetsbevidst og fleksibel operatør til vores rækkemaskine område på daghold. I samarbejde med dygtige kollegaer skal du styre og bemande vores rækkemaskiner.
Vi søger nu en ny medarbejder til fast daghold.
Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt men samtidig fungerer godt i et team, hvor vi hjælper hinanden. Kvalitet og leveringspræcision er meget vigtigt for RMIG. Du skal derfor være kvalitetsbevidst, fleksibel og samtidig kunne bevare overblikket i en travl hverdag. Vi sørger for at du får en grundig oplæring.
Arbejdsopgaver
- Ordreforståelse (papir, tegning og ordreregistrering)
- Programmering og betjening af pressemaskiner
- Procesinspektion (kvalitetskontrol i henhold til ISO)
- Diverse forefaldende arbejde
Vi forventer, at du
- Er kvalitetsbevidst, har ordenssans og teknisk snilde
- Er fleksibel og villig til at yde en ekstra indsats, når dette er påkrævet
- Er ansvarsfuld og en god kollega
- Er stabil og har en god fysik
- Behersker dansk både mundtligt og skriftligt
Har du certifikat til gaffeltruck og/eller erfaring fra tidligere job i stålbranchen er det en fordel, men det er absolut ikke et krav.
Vi tilbyder
- Grundig oplæring
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
- Løn efter kvalifikationer
- Kantineordning, motionsrum, autoklub og flere andre personalefordele
- Arbejdstiden er: Mandag – torsdag: kl. 07.30 – kl. 15.30 og fredag kl. 07.30 – kl. 15.00
- Tiltrædelse snarest muligt
Interesseret i jobbet?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte produktions leder Peter Manesh på: 5371 5453.
Ansøgninger fremsendes via e-mail til info.dk@rmig.com snarest muligt. Ansøgningen bedes mærket: ”Operatør SP”.
Som medarbejder i RMIG Solutions bliver du en del af verdens førende producent af perforeret metal: RMIG med 600+ medarbejdere. Vores kundekreds inden for bl.a. landbrug, fødevarer, proces- og bilindustri, byggeri og arkitektur trækker på vores ekspertise og over 100-årige erfaring, når vi tilbyder en tæt kundedialog og leverer løsninger fra salgskontorer og produktionsenheder i hele Europa. Det er vores erklærede ambition at forblive en global leverandør af premium perforerede løsninger og konsekvent levere resultater på et højt niveau. Vil du bidrage, kan du læse mere på www.rmig.dk.