23948sdkhjf
Del siden
Job

PTQ Engineer

Brænder du for produktionsteknik og optimering af produktion? Vil du samtidigt være en del af en global virksomhed, som udvikler og leverer klimavenlige teknologier, der bidrager til den grønne omstilling i den maritime sektor? Så er det måske dig vi søger.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Stillingen:
For at understøtte Eltronic Fueltechs vækst arbejder vi i PTQ med at bygge et solidt fundament, hvor kvalitet og stærke processer er en integreret del af vores værdikæde. Vi arbejder med den operationelle kvalitet for hele virksomheden og har derfor et tæt samarbejde med interessenter på tværs af hele organisationen.

Til en nyoprettet stilling søger vi en erfaren og teknisk stærk kollega som skal have ansvaret for PT opgaver i produktionen og være med til at udvikle vores produktion sites.

Dine primære arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Du yder teknisk support til vores produktion sites i Danmark og Korea
  • Du udfører PT opgaver i vores produktionsområde og er med til at sikre at vores produktionsgrundlag er korrekt
  • Du er med til at opbygge vedligeholdelsesprocedurer for vores testudstyr, så vi får lavet forebyggende vedligehold i passende mængder
  • Du er med til at sikre en god implementering af nye produkter i vores produktion
  • Du deltager i vores tværorganisatoriske ECR gruppe og er med til at finde ud af hvilke ændringer vi med fordel kan implementere
  • Du udfører P-FMEA i samarbejde med udviklingsafdelingen og driver forbedringer der skal mindske risici i produktionen
  • Du er med til at optimere og effektivisere vores produktion
  • Du er med til at sikre at vi har samme høje kvalitetsstandarder, når vi udvider med produktion i udlandet

Stillingen er baseret på 37 timer pr. uge, refererer til PTQ Manager i Eltronic FuelTech og har daglig base på domicilet i Hedensted.

Faglige kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som ingeniør, maskinmester eller andet relevant, måske har du også en håndværksmæssig baggrund inden for jern og metal. Dog er uddannelsen ikke det vigtigste for os, hvis du har relevant erfaring. 

Du har gerne erfaring med LEAN og er vant til at færdes i produktionsmiljøer. Vigtigst er det, at du har teknisk forståelse og formår at omsætte teori til praksis.

Slutteligt behersker du dansk og engelsk i skrift og tale.

Personlige kvalifikationer:
Du er detaljeorienteret og har stærke analytiske evner. Samtidigt formår du at sætte struktur på dit ansvarsområde. Du har desuden hænderne skruet rigtigt på og er ikke bange for at gå til hånde.

Du formår at se potentialer og drive forandringer til dørs. Du er med til at prioritere, hvilke potentialer vi skal kigge ind i ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Du tager ansvaret for dit arbejdsområde og arbejder selvstændigt.

Du kommer til at have mange samarbejdspartnere i hele organisationen, så du bidrager af natur til den gode stemning og er tillidsvækkende. Samtidigt formår du at argumentere for dine synspunkter og forklare hvorfor du vælger de løsninger du gør.

Vi tilbyder:
En yderst interessant stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende, dynamisk og højtydende arbejdsmiljø. Vi vægter ansvar, kvalitet og innovation højt. Vi har en god stemning i virksomheden, og alle er altid klar til at hjælpe, når der er behov for det.

Ydermere kan vi love gode relationer og imødekommende kollegaer. Vi driver Eltronic FuelTech med en typisk nordisk ledelsesfilosofi i en moderne og flad organisation. Vi værdsætter gensidig respekt, stoler på individuelle kompetencer og har høj tillid til den enkeltes dømmekraft. Det kræver selvstændighed og handlekraft i din hverdag, men til gengæld giver det dig mulighed for en unik position på markedet, hvor du har en høj grad af tillid og frihed, samt store muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en alsidig hverdag i samarbejde med nogle af de dygtigste udviklere, ingeniører, teknikere, elektrikere og meget andet.

Eltronic FuelTech:
Eltronic FuelTech er en del af Eltronic Group. Vi udvikler innovative løsninger til gasindustrien og den maritime sektor, som bl.a. gør det muligt for skibe at sejle på alternative og mere miljøvenlige brændstoffer såsom LNG, LPG, Ethan, Metanol og Ammoniak. 

Du bliver en del af en virksomhed bestående af dedikerede og kompetente ingeniører, maskinmestre, teknikere og andre teknisk interesserede kolleger. 

Eltronic FuelTech beskæftiger over 125 medarbejdere som et selvstændigt selskab i Eltronic Group koncernen, der har over 1300 engagerede medarbejdere i forskellige søsterselskaber.

Vi afholder samtaler løbende, da vi ønsker ansættelse hurtigst muligt, så send din ansøgning nu - og få muligheden for at komme med på holdet. 

Eltronic Fueltech A/S
Kilde Allé 4
8722 Hedensted
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PTQ Manager, Maria Waziri på mobil +45 60 24 63 23.

Søg job

Send til en kollega

0.047