23948sdkhjf
Del siden
Job

Ambitiøs produktionsleder til plade- og svejseafdeling

AC Hydraulic søger en handlekraftig produktionsleder, der vil være med til at konsolidere vores position, som en af Europas førende producenter af hydraulisk udstyr til moderne autoværksteder.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Vores plade og svejseafdeling er i dag velfungerende med 25 dygtige og engagerede medarbejdere. Produktionsapparatet er moderne med de nyeste maskiner indenfor pladebearbejdning og svejsning, herunder udstrakt brug af robotter.

Om jobbet:

Som produktionsleder refererer du til vores produktionschef og har det daglige ansvar for planlægning i afdelingen og for videreudvikling af afdelingens fokusområder og kompetencer. Du vil varetage den daglige ledelse af 25 medarbejdere (inkl. ansættelse, afskedigelse, udvikling og MUS-samtaler), og samtidig have et tæt samarbejde med de øvrige 4 produktionsledere i andre afdelinger. Det daglige ansvar i afdelingen indebærer bl.a.:

  • at sikre høj effektivitet i den daglige produktionsplanlægning 
  • at sikre høj produktivitet i afdelingen sammen med et højt og ensartet kvalitetsniveau
  • at sikre overholdelse af leveringstider
  • vedligeholdelse og opdatering af ERP system (AX 2012)
  • kapacitetstilpasning af såvel medarbejdere som øvrige ressourcer
  • afrapportering af væsentlige forhold til produktionschef

Din profil:

Ideelt set er du faglært inde for metalindustrien med stor erfaring i svejsning og pladebearbejdning. Din baggrund kan evt. være en håndværksmæssig uddannelse, som suppleret med en teoretisk uddannelse som produktionsteknolog, maskinmester eller lign. Gode IT-kompetencer generelt er en selvfølge og kendskab til produktionsplanlægning og ERP-systemer er et must - gerne til AX 2012. Har du ledererfaring er det absolut et plus. 

Som leder forventer vi, at du har en coachende og ”hands on” lederstil, og at du kan kommunikere på flere niveauer - "både opad og nedad i organisationen". Samarbejdet med de andre afdelinger på tværs af organisationen er et nøgleord, og forståelse for helheden og slutmålet er afgørende. Vi anser derfor også rollen som teamplayer som særdeles vigtig. 

I koncernen har vi fokus på lederudvikling. Vi har i fællesskab fastlagt et ledelseskodeks, som alle ledere forventes at kunne tilslutte sig:

  • Du er visionær
  • Du er åben
  • Du er synlig
  • Du viser tillid
  • Du er ordentlig

Vi afholder løbende lederseminarer og ønsker at, vores ledere ser det som deres vigtigste rolle, at få det bedste frem i deres medarbejdere. 

Kan du nikke genkendende til dette og er du derudover ærlig, pligtopfyldende, fleksibel og ikke bange for nye udfordringer, er du måske den ideelle kandidat til stillingen. 

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en effektiv, velkonsolideret og international virksomhed, hvor opgaverne løses i tæt samarbejde mellem dygtige kolleger i et dynamisk og uhøjtideligt miljø. Lønnen forhandles efter kvalifikationer, og der tilbydes attraktive kantineforhold, pensionsordning, sundhedssikring samt vækstbonus. 

Der indkaldes løbende til samtale, og du skal derfor ikke vente for længe med at sende din ansøgning via "søg stillingen", hvis dette lyder som den helt rigtige stilling for dig. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

AC Hydraulic A/S
8800 Viborg
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Yderligere informationer om stillingen fås hos produktionschef Carsten Müller på tlf. 23961920.

Søg job

Send til en kollega

0.078