23948sdkhjf
Del siden
Job

Har du en maskinteknisk baggrund – projektleder søges til udvikling inden for specialmaskiner

Hos Peak Biotech A/S vil du arbejde med udviklingen af specialmaskiner til især pharma- og biotech industrien. Lyder det som noget for dig, så læs videre.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Sjælland

Vi har store kunder i ind- og udland og er inde i en positiv udvikling. Da vi er en mindre virksomhed, får du stor indflydelse på forretningen og dine opgaver – du er med i alle faserne af vores projektopgaver.

Du får naturligvis grundig oplæring i produkterne, og du kan forvente at udvikle dig meget i dit arbejde.

Vi forestiller os at:

  • Du har en uddannelsesbaggrund som enten maskinmester, maskiningeniør, maskintekniker eller lignende.
  • Du har erfaring inden for medicinalområdet (det er blot en fordel)
  • Du har erfaring inden for 3D CAD

Du kører processen fra ordre til implementering hos kunden
Som projektleder bliver du ansvarlig for maskinprojekter fra ordre til levering. Du deltager i projekter hos kunder i ind- og udland, og der vil forekomme rejseaktivitet i kortere perioder. Der er mange led i produktionen af vores produkter, som skal forbi flere underleverandører i processen, bl.a. elektrikere og smede. Vi står for den samlede udvikling og skræddersyer projekterne – det er stand alone-enheder.

Vi har skabt en stærk placering på et nichemarked, fordi vi er omstillingsparate og hurtige til at udvikle kundetilpassede løsninger til markedet med høje kvalitetskrav. Læs mere om os her.

En typisk projektopgave inkluderer:

  • Kundemøder og efterfølgende udvikling og design i 3D CAD
  • Opfølgning på leverancer fra og kvalitetssikring af underleverandører, der varetager den fysiske produktion
  • Udarbejdelse af dokumentation
  • Konstruktion og samling af komponenter
  • Start-up, implementering og test hos slutkunden

Vi er en mindre virksomhed, hvor alle har en baggrund inden for det maskintekniske område. Vi lægger vægt på at supportere hinanden og arbejder tæt sammen på tværs af de mange opgaver, og du kan se frem til hurtigt at få ansvar for egne projekter.

Du trives med et tæt samarbejde
Du er udadvendt og har et godt humør, og du trives i et job med en tæt kontaktflade til både kunder og kolleger. Jobbet giver dig store udviklingsmuligheder, men det stiller også krav til dine evner til at holde overblikket over flere projekter sideløbende.

Følg Peak Biotech A/S
3490 Kvistgård
Sjælland
Danmark

Sådan ansøger du

Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Kim Vind på tlf. 7027 6279.

Søg job

Send til en kollega

0.047