23948sdkhjf
Del siden
Job

Key Account Manager

Kan du lide ”jagten” men også at opbygge et godt og langvarigt forhold til kunden baseret på faglig sparring og produktudvikling?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark

I forbindelse med den grønne omstilling oplever vi en stigende efterspørgsel efter vores produkter.

Vi søger derfor en Key Account Manager med en stærk salgsprofil, til at sælge kundespecifikke produkter i kobber og andre metaller til vores kunder i f.eks. HVAC, El, Energi og her især Vind industrien.

Du får gode muligheder for at udvikle dig og vokse i forretningen, og du får en bred kontaktflade i hele Europa både eksternt og internt.

Om stillingen:

Som Key Account Manager er du kommercielt ansvarlig for din kundeportefølje, hvor du opdyrker, udvikler og driver salget af kundespecifikke løsninger baseret på knowhow.

Du vil arbejde med nøglekunder i både Danmark, og resten af verden, hvor du vil være kundens foretrukne sparringspartner og løsningsleverandør. Du får ansvaret for hele processen, fra den indledende kontakt, forhandling med kunder og leverandører til levering og opfølgning hos kunden.

Dit primære ansvarsområde omfatter:

  • Opsøgende salg og udvikling af nye kunder, ved sparring og support omkring udvikling af løsninger til kunden
  • Opretholdelse og videreudvikling af den bestående kundeportefølje ved salg, kundebesøg, afdækning af potentiale, salgsaktiviteter samt løbende opfølgning
  • Kontakt til teknikere for sparring om produktionsmuligheder, materialevalg m.v.
  • Aktiv deltagelse i at udvikle og implementere salgsstrategien samt salgs- og aktivitetsmål

Hvem er du?

Som person er du en selvstarter og udstråler et højt energiniveau. Din tilgang vidner om engagement, nysgerrighed og ambitioner. Du trives med det opsøgende salgsarbejde i marken og en høj grad af selvstændighed i arbejdet. Du forstår forretningen og har flair for godt købmandskab og god service.

Du har teknisk flair og erfaring med konceptsalg eller salg af knowhow. Du har fokus på resultater og går målrettet efter de opstillede mål – men ikke på bekostning af den gode og langvarige relation til kunden, hvor du bliver respekteret for din faglighed kombineret med din forståelse for godt købmandskab.. Du trives i en udviklingsorienteret atmosfære, hvor du styrer egne projekter med fokus på kvalitet og pris.

Vi forestiller os, at du har en relevant teoretisk uddannelse som f.eks. Markedsføringsøkonom eller tilsvarende. Derudover behersker du engelsk på forhandlingsniveau og kendskab til SAP vil være en fordel. Ligeledes vil det være en fordel hvis du har erfaring fra metalbranchen, men det er ikke et krav.

Hos Alumeco får du:

En stilling, hvor der ikke er to ens dage. Der er plads til at udvikle dig i forskellige retninger, og du har frihed til at planlægge dine egne opgaver. Fra din første dag får du grundig oplæring i vores produkter og forretning, og du bliver en del af vores onboardingprogram sammen med andre nyansatte.

Som virksomhed er vi på 40 år vokset til at være Nordeuropas førende metalgrossist. Vi udvikler og optimerer hele tiden forretningen, og beslutningsvejene er korte. Alumeco er en flad, salgsdrevet organisation, og vi lever af den gode service – både internt og eksternt. Vi lægger vægt på intern uddannelse, et godt arbejdsmiljø i lyse og venlige omgivelser med en positiv og uformel omgangstone.

Vi har kantineordning, sundhedsforsikring og et socialt sammenhold baseret på teamevents, jule- og sommerfester, motionsløb og lignende.


Alumeco er en international koncern med hovedkontor i Odense og datterselskaber i Europa og Kina. Vi leverer aluminium, kobber, messing, bronze og rustfrit stål til danske og udenlandske virksomheder. Takket være engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere er vi i dag førende på markedet med en omsætning sidste år på 6,5 milliarder kroner og godt 1.000 medarbejdere. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og er kendetegnet af korte, ukomplicerede beslutningsveje og respektfuld kommunikation, hvor problemer løses uformelt.

Alumeco ApS
Næsbyvej 26
5000 Odense
Syddanmark
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sales Manager, Rasmus Stentoft på tlf. 63 12 88 18. Da vi indkalder til samtaler løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV snarest mulig.

Søg job

Send til en kollega

0.062