23948sdkhjf
Del siden
Job

Serviceleder med overblik og gå-på-mod

Til vores serviceafdeling i Hørning, som er en del af DELPROs Servicecenter Vest, leder vi efter den måske bedste serviceleder. Så har du en ledererfaring med at løse serviceopgaver inden for højspændingsområdet, og kan sikre en effektiv eksekvering af vores serviceopgaver – naturligvis med fokus på den høje kvalitet, så tøv ikke med at byde ind på denne jobåbning.

Ansøgningsfrist
13. januar 2025
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Med den store fokus på den grønne omstilling og udbredte elektrificering, befinder DELPRO sig i en meget positiv udvikling. Foran os ser vi ind i en årrække, hvor energinettet står foran en større opkvalificering. 
Så vi har behov for dig, som kan og vil være med til at gøre en positiv forskel, når det drejer mandskabs-behandling og at serviceopgaven bliver leveret i rette tid, mængde og kvalitet.

Hvad går jobbet så ud på?

Som serviceleder består dit arbejde i tilknytning og videreudvikling af vores team af serviceteknikere og teamledere, planlægning af opgaver og ressourcer, samt sikre at tidsplan og kvalitet overholdes. Derudover omfatter jobbet også økonomistyring og fakturering af serviceopgaver.

Hvad bliver dine primære arbejdsopgaver?

Jobbet omfatter mange typer af opgaver. Her har vi samlet de vigtigste:

  • lede og koordinere opgaver samt føre tilsyn i samarbejde med øvrige kolleger
  • udføre administrative opgaver såsom kalkulation og fakturering af opgaverne  
  • teknisk og kommerciel sparring med kolleger på opgaven  
  • koordinering med afdelingsleder, kunder og underleverandører 
  • udvikle kundeporteføljen hos eksisterende og nye kunder 
  • ansætte, onboarde og støtte nye medarbejdere.

Dine ansvarsområder som serviceleder?

Af primære ansvarsområder kan bl.a. nævnes:

  • sikre at arbejdet på serviceopgaver udføres sikkert efter relevante sikkerhedstandarder og love
  • sikre planlægning, fremdrift og forventet kvalitet på egne serviceopgaver
  • sørge for, at alle installationer og montager opfylder de nødvendige kvalitetsstandarder og krav, og at disse er behørigt dokumenteret
  • sikre overholdelse af budget og indgå aftalegrundlag for ekstraarbejde
  • udarbejde tilbud på ekstraarbejde og bistå vores salgsafdeling med tilbud.

Hvad kan du se frem til som en del af DELPRO?

Du bliver en del af et hold af kolleger, der sætter sikkerhed, fællesskab og ordentlighed højt på dagsordenen. Og så sætter vi pris på, vi også har det sjovt sammen. 

Du får desuden mulighed for at: 

  • udvikle og lede vores serviceopgaver 
  • spotte optimerings- og udviklingsmuligheder 
  • få indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse 
  • være tæt på opgaven, hvor det udføres
  • mulighed for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse.

Hvem er du? 

Vi forstiller os, du er uddannet elektriker eller el-installatør med solid erfaring med serviceopgaver, og en god teknisk forståelse af faget. Der er vigtigt, du interesserer dig for kontakten med både nye og eksisterende kunder, og bidrager engageret til afdelingens udvikling.

Som serviceleder er:

  • din ledelsesstil motiverende og præget af evnen til at kommunikere klart og tydeligt 
  • struktur og detaljefokus naturligt for dig, og du besidder et godt overblik og har gode metodiske evner
  • du fleksibel indstillet, selvstændig og samarbejdsorienteret
  • du kvalitetsbevidst og fleksibel i forhold til arbejdstid og opgavetyper
  • du er en god kollega, med gode samarbejdsevner, der bidrager til en positiv arbejdsplads  
  • udvikling essentielt for dig; du og dine medarbejdere lærer nyt og udvikler jer
  • har arbejdet med risikostyring (evt. RAMS), og tager det alvorligt, dertil gerne tager proaktive skridt for at minimere eventuelle risici  
  • har gode kommunikationsevner på dansk i skrift og tale.

Er du den nye serviceleder til vores afdeling i Hørning?

Så send din ansøgning via linket nedenfor. Vi ønsker jobbet besat snarest. Vi kalder derfor løbende ind til samtaler.    

DELPRO A/S
8362 Hørning
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte mig, Michael Læsø. Jeg er Afdelingsleder i Service Vest, og mit telefonnummer er +45 4213 1177.

Jeg ser frem til at modtage din ansøgning.

Søg job

Send til en kollega

0.047