Ufaglært Metalmedarbejder til alsidige opgaver til Herning afdelingen
Har du hænderne godt skruet på og erfaring fra metalbranchen? Ravnsgaard Metal A/S er i en spændende forandrings- og vækst proces og søger i den forbindelse en styrkelse af smedeafdelingen i Herning.
Opgaverne
Dagligdagen er præget af at man i Ravnsgaard ikke har et eget produkt, alt arbejde er underleverandørarbejde og arbejdsopgaverne i smedeafdelingen er meget alsidige, herunder men ikke begrænset til:
· Montage af metaldele og komponenter.
· Lettere svejseopgaver.
· Klargøring og efterbearbejdning af emner.
· Kvalitetskontrol og sikring af høje standarder.
· Deltagelse i forskellige produktionsopgaver afhængig af behov.
Det forventes naturligvis ikke man er lige god til alting, og vi gør derfor meget ud af at alle i afdelingen komplementerer hinanden på kompetencer. Det er dog vigtigt at man er i stand til at håndtere alsidige opgaver og kan indgå i en afdeling, hvor dagene meget sjældent er ens.
Din baggrund og kvalifikationer
· Erfaring indenfor metalbranchen.
· Kørekort B samt truckcertifikat.
· Trives med fysisk arbejde og har et godt øje for detaljer.
· Kan læse og forstå enkle instruktioner og arbejdsvejledninger.
· Evne til at udføre opgaver selvstændigt og effektivt.
· Er ansvarsbevidst, mødestabil og samarbejdsvillig.
Vi tilbyder
Et spændende job med selvbestemmelse, udviklingsmuligheder og forskelligartede arbejdsopgaver i en mindre produktions- og håndværksvirksomhed, hvor alle kender hinanden, og der er et venskabeligt arbejdsmiljø.
Løn og arbejdstid aftales på baggrund af dine ønsker og kvalifikationer.
Ravngaard Metal er underlagt Industriens overenskomst inkl. fritvalgsordning, feriepenge, pension osv. Dertil har vi en række lokale medarbejderfordele.
Opstart gerne hurtigst muligt.