23948sdkhjf
Del siden
Job

Pajo-Bolte søger indkøber

Pajo-Bolte A/S fortsætter vækstrejsen, og vi søger nu en indkøber til vores dygtige team. Vores produktpalette er stor og vi sælger primært standardvarer, men i stigende grad også specialvarer, hvorfor vores indkøbsafdeling og processer er i udvikling. Vi kan tilbyde et spændende job i en dynamisk handelsvirksomhed, hvor købmandskab og markedsfokus er nøgleord i alle led.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Tidsbegrænset
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Midlertidig
Arbejdssted
Danmark Nordjylland Mariagerfjord Kommune

Om jobbet

Som indkøber får du ansvaret for et selvstændigt område og varetager forespørgsler, forhandling, udvikling er leverandørrelationer mv. Derudover er der mulighed for at blive involveret i spændende udviklingsprojekter i indkøbsafdelingen. 

Vi arbejder tæt sammen i det daglige på tværs af organisationen, vi får ting til at ske og vi er både løsningsorienterede og handlekraftige. En stor del af vores indkøb sker i Fjernøsten, hvorfor det er vigtigt for os, at du som indkøber, gerne har erfaring med og motivation for samhandlen med disse kulturer. Du har fokus på muligheder i nye forsyningsmarkeder, ligesom du kontinuerligt kigger på optimeringsmuligheder generelt. 

Dine primære opgaver bliver:

  • RFQ indenfor både standard og kundespecifikke produkter
  • Ansvar for egen produktkategori
  • Udvikling og vedligehold af leverandørrelationer
  • Forhandling af leverandøraftaler
  • Indkøbsfaglig sparringspartner for organisationen
  • Diverse ad hoc opgaver relateret til området.

Du får reference til indkøbschefen, Bo Hjort Christensen.

Om dig

Som person er du professionel, proaktiv og med en stærk forretningsforståelse. Vi forventer, at du har indkøbserfaring, og at kommercielt fokus, udpræget købmandskab og målrettethed er centralt for dig i dit arbejde. Du har en udpræget hands-on orienteret arbejdsstil, ligesom du har evnerne til at drive udvikling via involvering og kommunikation. Du mestrer et godt overblik og evner den rette balance af struktur, teori og pragmatik. Du er stærk på IT-systemer og flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk. 

Hos Pajo-Bolte tror vi på at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at vores kunder kan mærke den gode stemning, når de er i kontakt med os. Derfor er det vigtigt at du besidder en god humoristisk sans, og forstår at bidrage til det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • Et velfungerende team af særdeles rutinerede og engagerede kolleger
  • Gode ansættelsesforhold med tillid og frihed under ansvar
  • En flad organisation – korte og hurtige beslutningsprocesser
  • En succesfuld virksomhed i vækst med stærke interne og eksterne værdier
  • En virksomhed, hvor kulturen er, at kunden altid er i centrum

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Hjort Christensen på mobil 2066 0826.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 måneder, med mulighed for forlængelse. 

Ansøgning sendes til mette.bloch@bufab.com snarest muligt. Efter nytår vil der løbende blive afholdt samtaler.

Om Pajo-Bolte A/S

Siden opstarten i 1993 har Pajo-Bolte A/S været i en konstant udvikling, og er i dag en af Danmarks markedsledende virksomheder indenfor branchen. Vi beskæftiger i dag ca. 54 ansatte. PAJO-BOLTE er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015. På vores centrallager i Hobro, lagerfører vi mere end 25000 forskellige artikler, og vi er stolte af at en lang række danske virksomheder har valgt Pajo-Bolte A/S, som deres foretrukne samarbejdspartner indenfor befæstelse. 

Siden marts 2022 har Pajo-Bolte A/S været en del af den svenske koncern Bufab Group. Bufab omsætter for ca. 8,8 milliarder SEK (2023) gennem mere end 45 datterselskaber i 28 lande. Hovedkontoret ligger i Värnamo, Sverige. Vi har mere end 1800 ansatte som er dedikeret til indkøb, kvalitet, logistik, teknologi, salg og produktion.

Ansættelseslængde

Der er tale om et vikariat på 12 måneder, med mulighed for forlængelse.

Pajo-Bolte A/S
Lupinvej 1
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10221994

Kontaktperson

MB

Arbejdssted

Pajo-Bolte A/S
Lupinvej 1
9500 Hobro
Mariagerfjord Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Motiveret CV sendes til mette.bloch@bufab.com

Søg job

Send til en kollega

0.078