Pajo-Bolte søger operationel indkøber
Pajo-Bolte A/S fortsætter vækstrejsen, og vi søger nu en operationel indkøber til vores dygtige team. Vores produktpalette er stor og vi sælger primært standardvarer, men i stigende grad også specialvarer, hvorfor vores indkøbsafdeling og processer er i udvikling. Vi kan tilbyde et spændende job i en dynamisk handelsvirksomhed, hvor købmandskab og markedsfokus er nøgleord i alle led.
Om jobbet
Som operationel indkøber bliver du en del af vores dygtige indkøbsafdeling, hvor vi sætter en ære i at kunne servicere vores salgsafdeling og dermed vores kunder på et højt niveau. Vi arbejder tæt sammen i det daglige på tværs af organisationen, vi får ting til at ske og vi er både løsningsorienterede og handlekraftige. En stor del af vores indkøb sker i Fjernøsten, hvorfor det er vigtigt for os, at du har erfaring med og motivation for samhandlen med disse kulturer.
Dine primære opgaver bliver:
- Forespørgsler indenfor både standard og kundespecifikke produkter
- Vedligehold af leverandøraftaler
- Opfølgning på ordrer og forsendelser
- Diverse ad hoc opgaver relateret til området.
Du får reference til indkøbschefen, Bo Hjort Christensen.
Om dig
Vi forventer, at du har indkøbserfaring, og at købmandskab og målrettethed er centralt for dig i dit arbejde. Du har en udpræget hands-on orienteret arbejdsstil, ligesom du har gode samarbejdsevner og ved, at netop samarbejdet er nøglen til at nå i mål. Du har et godt overblik og evner den rette balance af struktur, teori og pragmatik. Du er stærk på IT-systemer og flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk.
Hos Pajo-Bolte tror vi på at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi tror på, at vores kunder kan mærke den gode stemning, når de er i kontakt med os. Derfor er det vigtigt at du besidder en god humoristisk sans, og forstår at bidrage til det gode arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
- Et velfungerende team af særdeles rutinerede og engagerede kolleger
- Gode ansættelsesforhold med tillid og frihed under ansvar
- En flad organisation – korte og hurtige beslutningsprocesser
- En succesfuld virksomhed i vækst med stærke interne og eksterne værdier
- En virksomhed, hvor kulturen er, at kunden altid er i centrum
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Hjort Christensen på mobil 2066 0826.
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 12 måneder, med mulighed for forlængelse.
Ansøgning sendes til mette.bloch@bufab.com snarest muligt. Efter nytår vil der løbende blive afholdt samtaler.
Om Pajo-Bolte A/S
Siden opstarten i 1993 har Pajo-Bolte A/S været i en konstant udvikling, og er i dag en af Danmarks markedsledende virksomheder indenfor branchen. Vi beskæftiger i dag ca. 54 ansatte. PAJO-BOLTE er certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015. På vores centrallager i Hobro, lagerfører vi mere end 25000 forskellige artikler, og vi er stolte af at en lang række danske virksomheder har valgt Pajo-Bolte A/S, som deres foretrukne samarbejdspartner indenfor befæstelse.
Siden marts 2022 har Pajo-Bolte A/S været en del af den svenske koncern Bufab Group. Bufab omsætter for ca. 8,8 milliarder SEK (2023) gennem mere end 45 datterselskaber i 28 lande. Hovedkontoret ligger i Värnamo, Sverige. Vi har mere end 1800 ansatte som er dedikeret til indkøb, kvalitet, logistik, teknologi, salg og produktion.
Ansættelseslængde
12 måneder, evt. med mulighed for forlængelse