23948sdkhjf
Del siden
Job

PLC-programmør

Bliv en del af et innovativt miljø! Vær med til at skabe værdi og godt arbejdsmiljø hos vores kunder gennem den nyeste teknologi

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Middelfart Kommune

Til vores team, som forsyner markedet med automationsløsninger, søger vi en erfaren PLC-programmør, der:

  • Brænder for at programmere robotautomatiseringsløsninger.
  • Trives med at indgå i et dynamisk og tværfagligt team, der har fokus på nye teknologier og tilfredse kunder - gennem tæt samarbejde, vidensdeling, kreativitet og innovation.
  • Motiveres af afvekslende projektopgaver med skræddersyede automatiseringsløsninger efter kundens behov.


Stillingen

Du vil få ansvaret for at programmere PLC og idriftsætte automationsanlæg. Vores opgaver er kundetilpassede, hvilket betyder varierende og udfordrende arbejdsopgaver med de nyeste teknologier. I stillingen vil du komme i berøring med, PLC, Servodrev, HMI, SCADA og robotter. Du kan forvente en afvekslende arbejdsdag med tæt kontakt til både kunder, kollegaer og leverandører.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Idriftsættelse – opsætning og indkøring af automationsløsninger både på vores værksted og hos kunden.
  • PLC og HMI-opsætning samt programmering.
  • Opsætning af servo samt stepper motor og sensorer.
  • Kundetilpassede PLC programmeringsopgaver i værkstedet eller hos vores kunder.
  • El-dokumentation og tegning af mindre tavler.
  • Mulighed for robotprogrammering.

Samtidig vil du opleve at arbejde på tværs af hele virksomheden i samarbejde med fagspecialister og teknikere. Derudover vil du indgå i samarbejde med vores samarbejdspartnere og kunder om udvikling og løsning af projekterne.

Jobbet indebærer kundekontakt og kundebesøg, da noget af programmeringen foregår direkte hos kunden. Du vil få en fast base i vores domicil i Middelfart, og der må påregnes rejseaktivitet med kundebesøg i hele Danmark. Det vil være en fordel at bo i Trekantområdet, men det er ikke et krav for stillingen.

Din profil
Denne stilling henvender sig til den erfarne kandidat, som har erfaring med PLC programmering af automationsudstyr samt indkøring, test og installation. Du har formentlig en baggrund som industrielektriker, automationstekniker, automationsteknolog, ingeniør el.lign.

Din faglighed: 

  • Solid erfaring med PLC-programmering.
  • Erfaring med Siemens, PLC og HMI vil være foretrukket.
  • Erfaring med opsætning af bus og motion systemer vil være foretrukket.
  • Du har kendskab til montering af maskiner indeholdende alm. automatikkomponenter 
    indenfor fx pneumatik og stærk- og svagstrømsstyring.
  • Stor interesse for udvikling, design og vedligehold af automations- og produktionsløsninger. Kendskab til Maskindirektivet og standarder indenfor maskinsikkerhed er ønskeligt.
  • Du er kommunikativ stærk og er vandt til hånde den tekniske kundedialog.

Som person trives du i en mindre organisation, hvor der arbejdes i tværfaglige teams. Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt og tage ansvar. Du er struktureret og kvalitetsbevidst. Du har øje for detaljer, og er samtidig i stand til at fastholde det overblik for opgaverne som sikrer, at anlæg bliver indkørt og afleveret med tilfredshed for kunden.

Du er god til at lytte og kommunikere på dansk og engelsk.

Vi tilbyder
En unik mulighed for et afvekslende job, hvor du kommer til at arbejde med de nyeste teknologier inden for robotautomation. Du får ansvar og indflydelse på egne opgaver, en stor berøringsflade og fleksibilitet i hverdagen med mulighed for at bidrage til Danrobotics udvikling. Vi lægger vægt på personlig og faglig udvikling af den enkeltes kompetencer, medarbejderinddragelse og tillidsbaserede relationer internt og eksternt. Vi arbejder med frihed under ansvar og tilbyder løbende udvikling og uddannelse. 

Kort om os
Danrobotics bor i et nyt domicil i Middelfart tæt på motorvejen, og vi har et datterselskab i Neumünster, Tyskland. Vi har snart i 25 år leveret robotløsninger, der dækker alt fra simpel automatisering, til store komplekse løsninger af hele produktionslinjer, samt service af alle typer af robotanlæg. Vi er 36 engagerede fagnørder, som brænder for at udvikle nye værdiskabende løsninger indenfor robotteknologi til industrivirksomheder i både Danmark og udland. Vi samarbejder med de bedste leverandører i branchen inden for vores område.

Praktisk information
Du er velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved Michael Skov Andersen, telefon +45 28 18 62 20.

Ansøgning og CV sendes til bk@danrobotics.dk

Start: hurtigst muligt

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Danrobotics A/S
Barmstedt Allé 7
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35517014

Kontaktperson

Arbejdssted

Danrobotics A/S
Barmstedt Allé 7
5500 Middelfart
Middelfart Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning og CV sendes til bk@danrobotics.dk.

Søg job

Send til en kollega

0.047