Nordic Business Controller, Retail til POWER
Kom helt tæt på direktionen i POWER, når du som Nordic Business Controller, Retail, udarbejder de økonomiske analyser, som understøtter udviklingen i en af Danmarks førende retailvirksomheder!
En af Skandinaviens førende elektronikforhandlere
De fleste danskere kender til POWER, der med sit karakteristiske orange logo er kendt for et stort udbud og stærke priser på elektronikprodukter. Hos POWER er de nemlig passionerede omkring elektronik og kundeservice. Med 225 varehuse fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Finland har de skabt en stærk position som en af Skandinaviens førende elektronikforhandlere.
Vi er på udkig efter en Nordic Business Controller, Retail, til hovedkontoret i Glostrup, der kan styrke POWERs økonomistyring på tværs af de nordiske markeder.
Som Nordic Business Controller i POWER bliver du en central sparringspartner for både ledelsen og butikkerne på tværs af vores markeder.
Du får en varieret hverdag, hvor du:
- Leverer løbende analyser og rapporter til butikker, hovedkontor og ledelsen
- Sparrer med CEO og ledergruppen om økonomiske beslutninger og forbedringstiltag
- Styrer budgetprocessen i samarbejde med økonomiafdelingen i POWER International
- Driver projekter til effektivisering og forbedring af økonomiprocesser
- Oplærer forretningen i økonomiforståelse og brug af rapporter
- Varetager måneds-/årsafslutning og omkostningsopfølgning
- Forbereder bestyrelsespræsentationer
I stillingen vil cirka 75 % af din tid gå til analyser, projekter og strategisk support, mens 25 % vil være dedikeret til driftsopgaverne såsom budgettering og rapportering.
Du kommer til at indgå i den danske ledergruppe og får direkte reference til CEO, Jesper Boysen. Du er tilknyttet virksomhedens backoffice, og samarbejder fagligt med Finance-teamet i Norge.