Elkedel - Elpatron - 6 kW til 1.200 kW
Averhoff Energi Anlæg A/S - eller AEA som vi i daglig tale hedder - er en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale i at projektere og etablere fjern- og kraftvarmeanlæg samt kundetilpassede energianlæg primært i Danmark.
Vi tilbyder bl.a. projektering, installation og idriftsættelse af 400 V og 690 V elkedler med ydelser fra 6 kW til 1.200 kW.
Denne type elkedel kan anvendes alene. Det er også muligt at koble flere elkedler parallelt, således at en større ydelse kan opnås. På billederne ses to parallelt koblede 1.200 kW elkedler, som AEA har installeret hos Jerslev Kraftvarmeværk.
Siden 2006 har vi, som det eneste firma i Danmark, leveret, installeret og idriftsat mere end 25 elkedler, og på den måde har vi opnået meget stor erfaring og ekspertise inden for området.
Kendetegnende for AEA's elkedelløsning er bl.a. følgende fordele:
- Meget høj virkningsgrad - 1 kWh el giver ca. 1 kWh varme
- "Ekstra håndtag" til optimal udnyttelse af drift- og indtjenings-
muligheder på elmarkedet (spotmarkedet, eventuelt kombineret med primærregulering, samt manuel reserve)
- Fleksibel konstruktion og opbygning, der kan tilpasses eksisterende anlægsforhold
- Driftssikkerhed og nem vedligeholdelse
- Mindre brug af fossile brændsler
- Reduktion i CO2-udledning
Læs mere om fordelene og vores løsninger inden for elkedelanlæg på vores hjemmeside www.aea.dk