23948sdkhjf

Millionunderskud hos SPX APV Danmark A/S

Leverandør af procesløsninger, produkter og service til fødevareindustrien SPX APV Danmark A/S har netop præsenteret sit regnskab for 2008. Det afslører millionunderskud samt en negativ egenkapital.
Det netop offentliggjorte regnskab dækker en 9-måneders periode - fra 1. april til 31. december 2008, og selskabet har i regnskabsåret haft en lavere omsætning end året før svarende til en nedgang på ca. 17,8%. Faldet i omsætningen skyldes primært nedgang i projektsalg fra ingeniørvirksomheden.

Bruttoresultatet for den samlede omsætning har været betydeligt lavere end forventet, -32,6 mio. kr. mod -5,7 mio. kr. for året før. Dette skyldes hovedsageligt en hensættelse vedrørende projekter afviklet i ingeniørvirksomheden samt stærkt stigende råvarepriser for produktionsvirksomheden, hvor det ikke har været muligt at få kompenseret gennem salgsprisen grundet tidsforskydning mellem ordre- og salgstidspunkt.

Resultat af primær drift er fra foregående år faldet fra et tab på 188,6 mio. kr. til et tab på 209,7 mio. kr., hvilket er betydeligt ringere end ventet. Dette skyldes blandt andet en restrukturering af selskabet i oktober 2009, oprydning i selskabets bogholderi og hensættelse af tabsgivende projekter.

Virksomhedens egenkapital er på -284,2 mio. kr., mens årets resultat blev på -211,5 mio. kr.

Kilde: SPX APV Danmark A/S årsregnskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078