23948sdkhjf

Det sker: Tech Tour – en anderledes teknologimesse

Fire Billund-virksomheder åbner dørene den 2. maj og inviterer til Tech Tour; en begivenhed, hvor du kan komme ind bag facaden hos fire high-tech virksomheder.
Den 2. maj er der grund til at slippe de vante omgivelser og indstille GPS’en på Billund. Her kan du nemlig opleve en anderledes teknologimesse, hvor fire high-tech virksomheder åbner dørene og viser nyheder inden for udvikling, fremstilling og kvalitetskontrol.

Fire virksomheder – fire samarbejdspartnere
De fire virksomheder bag Tech Tour er Davinci Development, HN Group, Stansomatic og Zebicon. Virksomhederne samarbejder til daglig på kryds og tværs, og idéen til arrangementet kom derfor op. Marketing manager ved Zebicon, Katja Ramsing, fortæller:

- Vi er fire højteknologiske virksomheder, der ligger inden for et stenkast fra hinanden. Vi har alle nogle spændende teknologier at vise frem, og ved at holde åbent hus på samme dag, kan vi give de besøgende endnu større udbytte af en tur til Billund.

Der kører en shuttlebus mellem virksomhederne, men det står de besøgende frit for, om de selv vil køre rundt blandt virksomhederne, og hvor mange af stederne, de ønsker at besøge.

En dag i teknologiens tegn
Til Tech Tour er der mulighed for at opleve en række forskellige aktiviteter:

• Produktudvikling, herunder mekanisk konstruktion, styrkeberegninger, simulering, animation og 3D print
• Avanceret plastforarbejdning samt introduktion til nye plasttyper og trends
• Moderne stansefabrik med værktøjsfremstilling, højteknologisk stanseproduktion og vision inspektion
• Allround målehus inden for 3D måleteknik til emneopmåling, kvalitetskontrol, analyse og reverse engineering.

Tilmelding og praktiske detaljer
Tilmelding til Tech Tour kan ske på www.techtour-billund.dk . Arrangementet foregår fra kl. 9-17, og der er fri entré og forplejning. Aktiviteterne kører hele dagen, så der er mulighed for at komme på det tidspunkt og i det tidsrum, som passer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078