Vestas lukker spin-afdeling
Vestas har i al ubemærkethed nedlagt sin prestigeafdeling for spin og politisk indflydelse – stort set alle medarbejdere er fyret.
Dermed er Vestas’ storhedsdrømme blevet reduceret kraftigt i jagten på omkostningsreduktioner.
Pressechef i Vestas, Mikkel Friis-Thomsen, bekræfter, at 20 medarbejdere tirsdag er reduceret til kun to i afdelingen, som nu er lagt ind under marketing & kommunikationsdirektør Morten Albæk.
Blandt de fyrede er den kontroversielle chef Peter C. Brun, som tidligere har stået for at sikre Vestas indflydelse og gennemslag politisk.
- Peter C. Brun forlod Vestas som en konsekvens af den løbende omstrukturering, siger Mikkel Friis-Thomsen til Børsen.