23948sdkhjf

Ny administrerende direktør hos FJ Industries

Lars Wildenschild er blevet ansat som ny topchef hos Ferritslev-virksomheden.
Lars Wildenschild kommer fra Dan-Foam i Aarup, hvor han har været administrerende direktør siden 2005. Han har været hos Dan-Foam ApS siden 1998, først som ingeniør i produktionsteknisk afdeling, senere som produktionsleder og –chef og som teknisk chef, og senest som administrerende direktør i snart otte år. Før tiden på Dan-Foam var Lars rationaliserings-koordinator ved Colorlux International A/S i knap to år. Lars er 41 år og uddannet P-ingeniør fra Odense Teknikum.

- Det er mig en glæde at byde Lars Wildenschild velkommen som ny administrerende direktør for FJ Industries, udtaler bestyrelsesformand Karsten Andersen.

- Jeg ser frem til et godt samarbejde mellem Lars og alle medarbejdere i Danmark, Sverige og Kina samt med bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere, fortsætter han.

Det forventes, at Lars Wildenschild tiltræder i Ferritslev senest 1. august 2013.

Fakta
FJ Industries er en dansk virksomhed med hovedkvarter i Ferritslev på Fyn og med egen produktion i Danmark, Sverige og Kina. Virksomheden fremstiller, køber og forædler emner i Danmark, Sverige og Kina til kunder i industrien i Europa og Asien. Selskabet beskæftiger godt 200 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078