23948sdkhjf

Det sker: Netværk er vejen til vækst

Deltag helt uforpligtende i Metal Supply-Sale’s netværksmøde den 2. maj.
En ejerleder er lidt af en multikunstner. Ofte skal ejerlederen i mindre og mellemstore virksomheder stå for virksomhedens salg samtidig med, at han er en væsentlig brik i produktionen.

For mange er det en vanskelig kombination, og som oftest er der ikke muligt at sparre med andre i virksomheden om de mange problemstillinger, der er en del af ejerlederens hverdag.

- Det er netop omdrejningspunktet i Metal Supply-Sale. Her mødes en række ejerledere fra underleverandørbranchen og sparrer om små og store problemer fra deres egne virksomheder, fortæller Jens Uggerhøj fra konsulentvirksomheden Uconnect.

Han er koordinator for netværket, der efterhånden har 2½ år på bagen. Medlemmerne mødes typisk på skift hos hinanden ca. hver anden måned, og som regel er der et tema, som danner rammen for det enkelte møde.

Næste møde finder sted den 2. maj hos Bastholm Tråd og Plader i Hasselager, og her er der fokus på virksomhedernes website, som bliver et stadig vigtigere visitkort i jagten på kunderne.

- Vi får besøg af Kasper Øgaard Jensen, der er partner i webbureauet Tiger Media. Han vil komme med input til, hvad man bør være opmærksom på i forhold til optimering af hjemmesiden, samt hvilke muligheder og faldgruber der er i forbindelse online profilering og markedsføring, forklarer Jens Uggerhøj.

Han opfordrer alle ejerledere, der er interesserede i at høre mere om netværkets arbejde til at deltage i mødet den 2. maj. Her vil man ganske uforpligtende kunne se, hvordan Metal Supply-Sale fungerer i praksis.

For yderligere information og tilmelding til netværksmødet den 2. maj kontakt Jens Uggerhøj på .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078