23948sdkhjf

Dan-Palletiser ind på det amerikanske marked

Dan-Palletiser har indgået en samarbejdsaftale med det amerikanske firma Graphic Industry Solutions om repræsentation i USA.
GIS er en global udbyder af systemintegrationsprocesser til den grafiske industri og arbejder målrettet på at skabe kreative løsninger til effektivisering af arbejdsgange efter selve pressen, med reducerede omkostninger og øget fortjeneste til følge.

- Ideen med dette samarbejde er at kombinere GIS’ ekspertise inden for systemintegration i den grafiske industri i USA med Dan-Palletisers kernekompetencer inden for produktion af palleteringsudstyr. Dette er et skridt i den rigtige retning og vil være til stor gavn for både GIS og Dan-Palletiser, siger administrerende direktør i Dan-Palletiser, Knud Jensen.

Amerikansk marked vokser
Dan-Palletiser har i årtier designet, produceret, installeret og vedligeholdt palleteringsanlæg i Europa. Gennem årene har Dan-Palletiser leveret og installeret mere end 1.000 anlæg og har en lang referenceliste, som indeholder producenter inden for blandt andet fødevareindustrien og den grafiske industri.

- Vi er en ordreproducerende virksomhed og er hele tiden opmærksomme på, hvor markedet bevæger sig hen, siger Knud Jensen, og fortsætter:

- Det amerikanske marked er de seneste år vokset hurtigt, så det er nærliggende at udvide vort salgsområde til også at omfatte USA. I kraft af vores fleksible produktprogram kan vi imødekomme næsten ethvert behov inden for palletering. Et godt produkt og dygtige medarbejdere gør, at vi har en stærk markedsposition og tiltrækker kunder fra hele verden, forklarer Knud Jensen.

Om samarbejdet udtaler GIS´ administrerende direktør, Randy Seidel:

- Med et komplet produktprogram fra Dan-Palletiser i ryggen kan vi nu tilbyde vores kunder i hele Nord- og Sydamerika palleteringsløsninger af højeste kvalitet.

Godt modtaget i USA
Knud Jensen er blevet godt modtaget hos de amerikanske kunder ved sit seneste besøg i USA.

- Responsen har fra flere avishuse og trykkerier været særdeles positiv netop med henblik på at automatisere processerne, konstaterer vicedirektør i GIS, Bruce Barna.

- Det primære formål med samarbejdet mellem GIS og Dan-Palletiser er at eliminere flaskehalsene for enden af de grafiske linjer med det formål at reducere lønomkostningerne og forbedre indtjeningen, tilføjer Bruce Barna.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094