23948sdkhjf

Lego skifter fossile brændsler ud med grønnere alternativ

European Energy har netop indgået en aftale med medicinalkoncernen Novo Nordisk og Lego Group.

European Energy skal levere e-methanol til Novo Nordisk og Lego, der skal anvende e-methanolen i produktionen af plastik. Derved udfases en del af de fossile-brændsler, der i dag anvendes i produktionen.

Hos Novo Nordisk skal den plastik, der produceres på e-methanol, anvendes i blandt andet insulinpenne. 

- Som en producent af plastikenheder ønsker vi at reducere brugen af fossil plast ved at indgå samarbejde med leverandører som kan bidrage med nødvendige løsninger såsom e-methanol til plast-produktion, siger Dorethe Nielsen, vice president, corporate environmental strategy hos Novo Nordisk.

Hos Lego vil man udforske anvendelsen af e-methanol i forbindelse med produktionen af udvalgte dele i produktkataloget og forventer samtidig at udvikle prototyper, som på sigt skal kommercialiseres.

- Vi er glade for at indgå i dette partnerskab med European Energy og Novo Nordisk. Som en del af vores dedikerede arbejde med at skabe en bæredygtig fremtid for vores børn, er vi forpligtigede til at producere vores produkter af langt mere bæredygtige materialer. Dette projekt vil give os vores tredje bæredygtige materiale, siger Nelleke van der Puil, vice president of materials, Lego Group.

Det forventes, at European Energy skal levere e-methanol til den del af de to virksomheders produktion allerede i 2024.

Se nøgletal for:
Læs mere om: bæredygtighed
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.737