23948sdkhjf

Stålkommentar: Stabil forsyning – men prisudviklingen er usikker

Damstahls Nordic CPO, Henrik Ørskov, giver et bud på udviklingen på stålmarkedet i den kommende tid

Råvarer

Nikkel
Nikkel fik en hård start på 2023. Efter at have afsluttet 2022 med en LME-notering omkring 30.000 dollars/mt holdt dette niveau dog kun frem til slutningen af februar 2023. Derefter faldt noteringen med cirka 8.000 dollars/mt indenfor 1½ måned. I skrivende stund synes der at være en vis stabilisering med en stigende tendens godt på vej mod 24.000 dollars/mt. Prognosen for nikkel er i opadgående retning, og hos Damstahl forventer man at nå et niveau omkring 27.000 dollars/mt.

Molybdæn
Indtil nu et vildt år for molybdæn! Denne råvare sluttede 2022 på et relativt højt niveau omkring 64.000 dollars/mt. Værkerne var blevet advaret og meldte ud med prisstigninger fra 2023. Udviklingen blev dog endnu vildere, idet mobybdæn i begyndelsen af februar steg til et hidtidigt højdepunkt på hele 105,000 dollars/mt. Årsag til denne stigning kan være strejkerne i Peru, som er en af de største producenter af ferro-molybdæn og den øgede efterspørgsel fra Kina, hvor er er en stigende produktionen af materialer i højere kvalitet. Selvfølgelig har alle priser for molybdæn-kvaliteter været under et stort opadgående pres, eller nogle kvaliteter tilbydes måske endda slet ikke længere. Her midt i april er molybdæn på vej tilbage til et mere normalt niveau omkring 44.500 dollars/mt. Damstahl forventer et mere stabilt og normaliseret prisniveau, end vi tidligere har været vant til i området 40.000- 45.000 dollars/mt.

Krom
Priserne for krom har ikke ændret sig fra fjerde kvartal 2022 til første kvartal 2023 – ligger fortsat på 1,49 dollars/lb. Prisforhandlingen for andet kvartal 2023 landede så på en stigning til 1,72 dollars/lb på grund af en fortsat stor usikkerhed omkring forsyninger fra Sydafrika og den øgede efterspørgsel fra Kina. Den aktuelle situation for efterspørgslen i markedet gør det svært at forudse, hvor priserne flytter sig til tredje kvartal 2023.

Udbud & efterspørgsel

Generelt begyndte 2023 bedre end forventet i relation til efterspørgslen. Hele branchen havde ventet en langsom start i 2023 med begyndende recession i de største økonomier som Tyskland og Frankrig. Billedet, som vi ser nu for de første tre måneder, er anderledes. Efterspørgslen er god, i hvert fald hos grossisterne - fra de korte leveringstider fra værkerne, kunne vi se at der stadig er en vis ledig kapacitet og manglende efterspørgsel.

Stangstål
Situationen her er meget forskellig i forhold til oprindelse. Der er forholdsvis korte leveringstider på materiale med europæisk oprindelse, og for første gang siden Covid-19 opleves der nu en vis villighed til at forhandle basispriser, hvilket betyder at der er ledig kapacitet. En særlig udfordring for de europæiske værker er den hårde konkurrence fra Indien. Her ser vi også kortere leveringstider end normalt, og vi ser ret lave priser i forhold til dem, der udbydes på europæisk materiale. Her bliver det selvfølgelig også et spørgsmål om, hvilken kvalitet man ønsker. Legeringstillægget i Europa er højere end den effektive pris fra Indien på nogle områder. For den Safeguard-kvote, der åbnede 1. april 2023, ser vi mængderne forsvinde på blot en dag. Det sker som følge af, at importørerne har haft et stort antal containere liggende i havnene og bare ventet.

Plader
Her oplever vi ikke udfordringer med udbud, da mange af vores værker har ledig kapacitet. I vores sourcing har vi hovedsageligt fokus på EU-oprindelse på grund af manglende prisfordel fra Asien. Prisniveauet har været og er fortsat faldende. De effektive priser ligger næsten på niveau med legeringstillæget, hvilket ganske enkelt ikke kan fortsætte. Sker det alligevel, er vi ret sikre på, at værkerne vil lukke dele af deres produktion ned for at minimere omkostninger/tab.

Svejste rør
Meget korte leveringstider - helt ned til to uger på standardprodukter (udvendig diameter op til 273 mm) fra EU, og priserne liger på et kritisk niveau set fra et produktionssynspunkt. Vi har endnu ikke set vendepunktet i den faldende tendens.

Sømløse Rør
For sømløse rør oplever vi lange leveringstider og ret stabile basispriser. Ukrainske producenter kører stadig okay og uden de store forstyrrelser. Hvad vi også kan se, er en stadigt stigende mængde af materiale fra Indien, som presser de europæiske producenter - i tråd med Safeguard-kvoterne. Også her er nøglen dog priserne, da legeringstillægget i Europa og de højere energiomkostninger har indflydelse på konkurrencen mellem de to oprindelser.

Fittings & Flanger
Situationen på fittings & flanger afhænger meget af, hvilket produkt man ser på. Svejste fittings ligger ret stabilt på både pris og tilgængelighed, mens flanger fra Asien udviser store prisudsving. Særligt, når man ser på konkurrencen mellem Kina og Indien, er der forskellig tilgang til og udvikling i strategi og prisfastsættelse. Kina kan være billigst den ene måned, hvor Indian så er meget aggressiv den følgende.

I slutningen af uge 15 modtog vi den endelige afgørelse fra EU-Kommissionen på antidumpingtold på import af svejsefittings i rustfri stål fra Kina, Taiwan og Malaysia. Kommissionen indledte sin undersøgelse sidste år og kom nu til den konklusion, at alle navngivne firmaer i undersøgelsen med undtagelse af tre bliver pålagt en antidumpingtold på 64,9 procent. Dette betyder, at svejsefittings fra Asien bliver mindre konkurrencedygtige end tilsvarende med europæisk oprindelse, og at sourcing af disse produkter fra Asien bliver vanskeligere. Denne udfordring arbejder vi os ud af og finder gode partnere til sikring af disse produkter også fremadrettet.

Konklusion og outlook

Vores forsyningssituation er meget stabil i alle produktgrupper, og det forventer vi vil fortsætte i det kommende kvartal, hvor vi oplever adskillige segmenter i god vækst. Den største usikkerhed, som vi oplever lige nu, er prisudviklingen, som ikke længere er tæt tilknyttet råvarepriserne, men stort set kun styres af udbud og efterspørgsel. Hvis ikke priserne snart vender, er risikoen for en mere ustabil forsyningskæde, da nogle værker formentlig vil lukke dele af deres produktion. Derudover er der hele usikkerheden omkring Kina/Taiwan.

Stålkommentaren er udarbejdet af Damstahl. Metal Supply påtager sig ikke ansvar for forecasts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.264