23948sdkhjf

VTM-arrangører klar til ny metalmesse i 2026

Arrangørerne bag VTM-messen i Odense i sidste uge er glad for opbakningen til metalmessen og er klar til en ny messe i 2026.

Der var 5.549 besøgende til messen, og de kunne besøge 116 forskellige stande.

- VTM Summit har været rigtig vellykket. Udstillerne har ydet en fantastisk opbakning. Det har været tydeligt at mærke, at det fysiske møde kan noget særligt, og at det er helt unikt, at vi kan mønstre en fagmesse som VTM Summit i Danmark,  siger Krista Kristensen, chefkonsulent hos fagbladet Teknovation og projektleder for VTM Summit 2023.

VTM-messen arrangeres i samarbejde af Teknovation og Odense Congress Center.

- Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra udstillerne. For mig personligt har det været fantastisk at gå igennem messehallerne og igen mærke den gode stemning, der altid har karakteriseret VTM-messen, siger Krista Kristensen.

Messen vender tilbage

De to arrangører skal nu evaluere årets messe og begynde at se frem mod endnu en VTM Summit, som efter planen vil finde sted i foråret 2026.

- Vi skal selvfølgelig have evalueret årets messe med det faglige udvalg bag messen, udstillerne, de besøgende og os arrangører, men vi arbejder helt klart efter at afholde endnu en VTM-messe i 2026. Det kan vi jo tydeligt mærke, at branchen ønsker og bakker op om. Det er glædeligt, siger Krista Kristensen.

VTM-messen 2023 var den første af sin art i syv år, blandt andet grundet corona-epidemien, som effektivt lukkede for messer i et par år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088