Skako går ud af første kvartal med velpolstret ordrebog
Skakos omsætning endte i første kvartal på 129,4, hvilket var en stigning på 35 procent sammenlignet med året før.
I Skako Concrete steg omsætningen med 63 procent til 69,1 mio. kr., mens den i Skako Vibration steg med 13 procent til 61,9 mio. kr.
- I Q1 fortsatte Skako det høje aktivitetsniveau og leverede således et stærkt ebit i Q1 2023 på 7,8 mio. kr. før special items. Den høje tilgang af nye ordrer i Q1, og den stærke ordrebeholdning på 203 mio. kr. giver et godt fundament for resten af 2023 og understøtter, at vi kan realisere vores guidance på 33-38 mio. kr. før special items for 2023, udtaler bestyrelsesformand, Jens Wittrup Willumsen.
Mens ebit før særlige poster steg med 39 procent til 7,8 mio. kr., faldt overskuddet før skat med 4 procent til 4,9 mio. kr.
Den samlede ordrebeholdning var ved udgangen af kvartalet på 202,6 mio. kr. – eller 32,4 procent højere end året før.
Skako forventer i 2023 et ebit før special items på 33-38 mio. kr. Under special items har Skako bogført 2,0-2,5 mio. kr. i omkostninger i forbindelse med et mislykket salg af virksomheden til kapitalfonden Zefyr Invest.
Regnskabsår | 1. kvartal 2023 | 1. kvartal 2022 |
Valuta | Mio. kr. | Mio. kr. |
Nettoomsætning | 129,4 | 96,0 |
Bruttofortjeneste | 28,8 | 25,3 |
Resultat af primær drift (ebit) | 5,9 | 5,6 |
Resultat før skat | 4,9 | 5,1 |
Periodens resultat | 3,4 | 3,6 |
Balancestatus | 397,1 | 322,0 |
Egenkapital | 150,3 | 135,9 |
Antal ansatte | 207 | 203 |
Kilde: Skako |