23948sdkhjf

Københavnsk robotvirksomhed skifter ud på direktørposten

Kim Christiansen er ny CEO hos Flow Robotics. Det oplyser den københavnske virksomhed på sin hjemmeside.

Han afløser svenske Annika Isaksson, der i 2020 blev forfremmet til CEO.

Kim Christiansen kommer senest fra en stilling som CEO hos Mikkelsen Electronics, hvor han stoppede i sommeren 2022 efter seks år i spidsen for virksomheden.

Hos Flow Robotics understreger man, at Annika Isaksson er lykkedes med at opbygge produktionen og strømline udviklingen, men at man i tiden efter corona har mødt et ændret marked. Derfor har man vurderet, at der er brug for en ny profil for at forløse Flow Robotics’ kommercielle potentiale.

- Vi er begejstrede for, at Kim Christiansen har besluttet at tage rollen som CEO og udvikle vores vækststrategi sammen med Richard Patterson (Flow Robotics’ CCO, red.). Kim har en solid, kommerciel resultatliste, og vi er sikre på, at han er den rigtige mand til at forløse virksomhedens internationale, kommercielle potentiale, for trods et udfordrende 2022 er potentialet for Flow Robotics’ unikke pipetteringsrobotter stort, og vi forventer at salget vil tage fart i anden halvdel af 2023, lyder det fra Flow Robotics.

Se nøgletal for:
Læs mere om: robotter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.772