23948sdkhjf

Crisplant indvier ny fløj og testcenter

Århus-borgmester Jacob Bundsgaard indvier lørdag Crisplants nye faciliteter i Skejby, som er et direkte resultat af flere år med vækst i virksomheden.
Crisplant indvier lørdag et helt nyt testcenter på virksomhedens faciliteter i Skejby nord for Århus.

Selve indvielsen foretages af borgmester i Århus, Jacob Bundsgaard, sammen med Dr. Christoph Beumer, der er CEO i Crisplants moderselskab Beumer Group.

De nye faciliteter skal ses som en direkte konsekvens af flere år med vækst hos Crisplant, som siden 2009 har ansat omkring 100 nye medarbejdere i Danmark.

Men indvielsen er også et led i en charmeoffensiv fra Crisplant, som ønsker at tiltrække endnu flere medarbejdere end de godt 40, virksomheden allerede har ansat i løbet af 2013.

Arrangementet løber af stablen hos Crisplant på P.O. Pedersens Vej 10 i Skejby kl. 10.00-13.30, og her vil blandt andet være mulighed for at se et af Crisplant’s bagagehåndteringssystemer i funktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096