23948sdkhjf

JPBC skærer sig op i en højere rør-liga

Underleverandøren har investeret i en af Nordeuropas største rørlaserskærere

Alle gode gange tre fristes man til at sige hos den midtjyske underleverandør JPBC.

I 2019 investerede Rødkærsbro-virksomheden i en Adige LT8-20 rørlaserskærer. I 2022 supplerede man med en LT7. Nu går man nummeret højere op med en LT14 Fiber. Der er tale om en af de allerstørste rørlaserskærere i Nordeuropa.

- Det er fordi, vi tror, der er et marked for det, konstaterer indehaver Henrik Høgh.

Større, længere og tungere rør

Investeringen betyder selvfølgelig, at JPBC udvider kapaciteten markant inden for rørlaserskæring, men det betyder også, at man kan tage betydeligt større emner.

LT14 kan bearbejde rør med en diameter fra 30 til 356 mm og med længder op til 15 meter. Bæreevnen er op til 135 kilo per meter. Alt sammen er en markant opgradering fra LT8’eren, som nu er virksomhedens næststørste.

- Det er 120 mm større i diameter, men ikke mindst er det vægten. Den største, vi kan tage på den gamle, er 40 kilo per meter, hvor den her kan tage 135 kilo per meter, så det er noget i godstykkelser, der gør en forskel, forklarer Henrik Høgh.

LT14 er udstyret med et innovativt 3D-skærehoved, der bevæger sig, mens den tungere metalkomponent holdes stabilt. Denne teknologi øger hastigheden og produktiviteten i bearbejdningsprocessen samtidig med at minimere slid og belastning på komponenterne.

Henrik Høgh peger blandt andet på maskinbyggere, bygningsindustrien og offshore-industrien som oplagte områder til at aftage de store rør.

Nye medarbejdere

Det bliver dog ikke på fabrikken hjemme i Rødkærsbro, at rørlaseren får til huse. Henrik Høgh har nemlig lejet en fabrikshal i Odense, og her er maskinen allerede i drift.

De første par medarbejdere er også ansat, og Henrik Høgh forventer at skulle ansætte yderligere fire-seks medarbejdere, så rørlaseren kan komme op og køre tre skift.

- Vi er utroligt begejstrede for at have tilføjet LT14 Fiber rørlaser til vores produktionsudstyr. Denne avancerede maskine vil ikke kun styrke vores kapacitet, men også forbedre vores evne til at levere præcise og effektive løsninger til vores kunder. Vi er sikre på, at denne investering vil placere os i front inden for rørlaserskæring og hjælpe os med at imødekomme de voksende behov i industrien, siger Henrik Høgh.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109