23948sdkhjf

Mir får vigtig sikkerheds-certificering

TüV Rheinland har certificeret 13 forskellige sikkerhedsfunktioner på Mirs MiR600 og MiR1350 autonome mobile robotter (AMR) i overensstemmelse med ISO 13849-1 branchestandarden.

Ifølge Mirs president, Jean-Pierre Hathout, er certificeringerne et afgørende skridt i Mirs bestræbelser på at opbygge en endnu større tillid til AMR'er, Mir og de enkelte produktlinjer.

- Disse certificeringer er en naturlig del af vores fortsatte fokus på sikkerhed og kvalitet, sagde Jean-Pierre Hathout i en pressemeddelelse.

- Vi ser høje sikkerhedsstandarder og certificeringer som vigtige redskaber til at sikre pålidelige produkter. Med certificeringen fra TüV Rheinland har vi vist, at vores robotter opfylder de højeste internationale standarder inden for sikkerhed og kvalitet, fortsætter han.

Dokumenterede sikkerhedsfunktioner

I 150 år har TÜV-systemet fungeret som en privat inspektionsenhed for teknisk sikkerhed og kvalitet. Som teknisk samarbejdspartner for virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer leverer TÜV Rheinland i øjeblikket kvalitets- og sikkerhedskontrol relateret til næsten alle former for økonomisk og personlig aktivitet.

TüV-certificeringerne bekræfter, at MiR opfylder kvaliteten af de undersøgte sikkerhedsfunktioner under masseproduktionen af MiR600 og MiR1350 AMR'er, som krævet af ISO 13849-1 branchestandarden.

- Et sikkert arbejdsmiljø er en topprioritet for de fleste organisationer, og vores AMR'er er designet til at fungere sammen med medarbejdere på fabriksgulvet, sagde Jean-Pierre Hathout.

- Som et resultat var sikkerhedsfunktionerne et oplagt sted at fortsætte vores certificeringsproces.

Stigende kundekrav til certificeringer

Høje sikkerhedsstandarder og dokumentation er afgørende hos især store globale virksomheder, der primært er Mirs kunder. I takt med at AMR-markedet vokser, forudser Jean-Pierre Hathout, at kundernes krav også bliver mere omfattende.

- Inden for de seneste to-tre år har vi set en stigning i antallet af kunder, der stiller krav til relevante tredjeparts certificeringer, siger Jean-Pierre Hathout.

- Hos Mir er vi dedikerede til at opfylde mere end blot de basale krav, når det gælder certificeringer. På den måde er vi med til at hæve barren for robotindustriens sikkerhedsstandarder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089