Retursystem styrker maskinfabrik
[i]En lille dansk maskinfabrik har fået ordrer og vækst indenfor retursystemet på bekostning af det ellers altdominerende norske selskab, Tomra.[/i]
Anker Andersen fremstiller udstyr, der kan stå for håndteringen af de tomme flasker og dåser, som vi afleverer i det lokale supermarked. Virksomheden står for den del, der befinder sig i baglokalet, nemlig sortering og pakning. Under Dansk Retursystems paraply har butikkerne købt ca. 2000 anlæg, hvoraf Anker Andersen vandt leverancen af de 1500. Desuden har selskabet vundet ordren på opstilling af ca. 350 maskiner, der komprimerer øldåser. I alt betyder de to ordrer en ekstra-omsætning på 150 mio. kr. for den relativt lille virksomhed i Ølholm nord for Vejle.
Det er stadig Tomra, der leverer den del af anlæggene, der vender ud mod kunderne. Men en ny samarbejdsaftale mellem Anker Andersen A/S og it-koncernen Wincor Nixdorf giver forhbninger for den danske virksomhed om også her at stjæle markedsandele og komme ind på det udenlandske marked.