23948sdkhjf

Godt år for NTF-Aalborg

Trådproducenten havde et godt 2012 med en forøgelse af omsætningen på 30 procent.
Pilen peger stadig opad hos NTF-Aalborg, der kom ud af 2012 med en bruttofortjeneste på 11,9 mio. kr., hvilket var 1,1 mio. kr. bedre end året før. I samme periode steg overskuddet før skat med 0,2 mio. kr. og endte dermed på 2,5 mio. kr.

Det er først og fremmest et øget fokus på eksporten, som nu udgør 50 procent, der er skyld i fremgangen.

- Eksporten går fortrinsvis til Skandinavien og de tysktalende lande samt Benelux, hvor vi er blevet mere strukturerede i vores tilgang til det enkelte marked via importører, forhandlere og handelsagenter, under hensyntagen til blandt andet geografi og kultur, skriver NTF-Aalborg i en pressemeddelelse.

Derudover har en række produktlanceringer været med til at sikre væksten hos den nordjyske virksomhed. Senest har NTF-Aalborg lanceret et nyt, enklere og billigere modulsystem til maskinsikkerheds-afskærmning i rustfri stål ASI 304 og 316, kaldet Competition-Line. Afskærmningen er rengørings-venlig, idet det er fremstillet uden vandrette flader, og består af svejste netmoduler samt profilstolper og dørmoduler, der under opsætning kan højdereguleres.

Den nye modulafskærmning er målrettet til levnedsmiddelindustrien, og det første, store projekt er leveret og monteret på et af Arla Foods produktionssteder i Danmark.

- Det er et godt eksempel på, at NTF-Aalborg er en fleksibel og kundeorienteret producent, der hele tiden udvikler nye produkter for at imødekomme kundernes skiftende behov, lyder det i pressemeddelelsen.

Som et resultat af den positive udvikling, man de sidste par år har oplevet hos NTF-Aalborg, har virksomheden netop ansat Michael Bang som salgschef til opsøgende salg samt til yderligere at udvikle NTF’s tilstedeværelse i de tysktalende lande gennem et net af importører og handelsagenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125